Bilforhandlere

Advarsel: Pas på med Dankortbetaling

Vi har henover den seneste weekend oplevet, at flere forhandlere er blevet franarret dyre biler. Situationen er den samme, nemlig at et par yngre mænd ser på nogle biler og ender med at købe dem. I alle tilfælde betales med Dankort, og transaktionen gennemføres.

Nogle dage senere kommer der besked fra banken om at købesummen tilbageføres bortset fra 4.000 kr., som er det beløb, der er garanti for.

AutoBranchen Danmark kender til i hvert fald tre tilfælde fra henholdsvis Sjælland, Midtjylland og Østjylland, hvor det er de samme personer, der har købt henholdsvis en Volvo fredag, en Audi lørdag og endnu en Audi søndag. Det samlede beløb udgør mere end 1,2 millioner kr., og de har i alle tilfælde fået bilerne med. Sagerne er selvfølgelig politianmeldt, og forhandlerne ved, hvem kunden er.

Vi vil med denne advarsel blot præcisere, at man IKKE skal modtage større betalinger på Dankort, da Dankortet ikke er sikkert ud over 4.000 kr. Det pågældende Dankort er angiveligt nu spærret. Man må enten kræve en bankoverførsel eller tjekke i banken, om der er dækning på kontoen, hvilket selvfølgelig ikke er muligt i weekenden. Samtidig skal det præciseres, at der ikke må modtages kontanter udover 49.999 kr. ved varekøb.

AutoBranchen Danmark har i 2012 skrevet en klumme til MotorMagasinet om emnet, som du kan læse ved at klikke her.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
Klaus Schultz

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper