Lakrådgiver-funktionen til Autotaks

En ny rådgiverfunktion i Autotaks har siden 7. april 2021 gjort det muligt for autolakerere at gøre skadesrapporter mere korrekte og udfyldt med alle tillæg – naturligvis i højere grad de tillæg, som handler om lakering. Det kan fremover ske med en dialogfunktion, billeder og en slags se/læsfunktion til lakdelen af skadesrapporten. Her på siden kan du læse mere om, hvordan du og din virksomhed kommer i gang med at bruge rådgiverfunktion.

Videoguide: Sådan virker rådgiverfunktionen

Forsikring & Pension (F&P) har lavet en videogennemgang af rådgiverfunktionen i Autotaks. I videoen taler F&P’s konsulent undervejs og gennemgår de forskellige trin i opsætningen.

Krav for at blive lakrådgiver

Det kræver reparatørnummer at blive lakrådgiver i Autotaks. Reparatørnummeret kan man få hos det forsikringsselskab, man arbejder sammen med.

Support til Autotaks

AutoBranchen Danmark yder support til Autotaks for 75 kr. pr måned til både skadecentre og autolakerere. Supporten er både på telefon og med mulighed for styring af jeres skærm på afstand. Kontakt os for at høre mere.

Seneste nyheder om Autotaks