Henrik Stampe Jensby har altid været vild med biler. Men det er kun mindre end et år siden, at han for første gang begyndte at arbejde i autobranchen, da han blev ansat som eftermarkedschef hos STS Biler, TOYOTA i Holstebro, Lemvig, Herning, Ikast og Skive.
Bag sig har han i stedet årtiers erfaring hos nogle af Danmarks mest hæderkronede virksomheder – LEGO og B&O, herunder mere end 15 års forhandlingserfaring. Den erfaring bruger han nu i sit nye arbejde i forhold til STS Bilers tre skadescentres forhandlinger med forsikringsselskaberne.
Jensby starter interviewet med at sige, at grunden til, han stiller op til denne artikel ikke er, at STS Biler er blandt branchens dårligst stillede, hvad angår samarbejde med forsikringsselskaberne. Dette kan ifølge Jensby i høj grad tilskrives hans forgænger, Ejgild Christensen, som han fastslår har overdraget en ”fantastisk veldrevet eftermarkedsforretning, hvor der er styr på reguleringerne af timepriserne, og hvor der ikke gives bundlinjerabat til forsikringsselskaberne. Noget der helt tydeligt har krævet års hårdt arbejde og en vis portion jysk stædighed.”
Nej, Jensby har sagt ja til at lade sige interviewe, fordi han efter sin første tid i jobbet hos STS Biler kan dele sine oplevelser, som én der kommer til branchen udefra og kan se den med friske øjne.
For Henrik Jensby er det dog indledningsvis vigtigt at fastslå, at der er stor forskel på samarbejdet med de forskellige forsikringsselskaber: Noget samarbejde er af mere strategisk betydning for begge parter, andre gange er der alene tale om sunde kunde-/leverandørforhold, og endelig er samarbejdet med nogle selskaber udfordret af helt de samme problematikker, som han kan se, rammer mange kollegaer i skadesbranchen.
Fokusér på den opgave, vi er fælles om
Efter knap et år som eftermarkedschef står det dog klart, at han både er bekymret for branchens fremtid som sådan og godt og grundigt overrasket over, hvordan samarbejdet mellem skadesbranchen og forsikringsselskaberne generelt foregår.
“Jeg må sige, jeg er overrasket over, hvor lidt dialog og samarbejde, der er. Jeg har i min korte tid observeret, at det igen og igen starter med konflikt og optrapning i stedet for at fokusere på, at vi står med en fælles opgave at løse,” siger Henrik Stampe Jensby.
“Vi står i noget, der minder om en skyttegravskrig,” lyder hans konklusion – inden han uddyber:
“Problemet er, at forsikringsselskaberne generelt ikke tænker på deres kunder, og den kvalitet de kunder får, når en skade bliver udbedret, men ofte på at få løst opgaverne billigst muligt. Dermed tager de kunderne som gidsler, og oveni det er det problematisk, at værkstederne udover at kæmpe deres egen kamp også skal kæmpe for malerne, der står i en underleverandørsituation,” siger han.
Det efterlader en latent risiko for, at malerne overlades til dem selv og må kigge forgæves efter prisjusteringer, hver gang der opstår en konflikt mellem reparatør og forsikringsselskab, eller når der – som i den seneste tid – er høje energiudgifter, som ikke kompenseres ordentligt af alle forsikringsselskaber.
Hvem er det, der tjener hvem?
Jensbys oplevelse af branchen er derfor, at der ofte ikke foregår en reel forhandling.
“Der er en ubalance i forholdet. Det er simpelthen noget, der er usundt. For hvem er det, der tjener hvem? Lige nu er det som om, at skadesbranchen lader følelserne løbe af med sig. Men jeg oplever det som et råb om hjælp. For når man ser så mange råbe op, som vi ser nu, så skyldes det, at folk er pressede og desperate,” siger Henrik Stampe Jensby og henviser til, at økonomien mange steder er presset, at flere må se deres livsværk gå konkurs, og at hverdagen i skadesbranchen generelt er blevet ganske hård.
For at uddybe sin pointe om skyttegravskrigen drager Jensby paralleller til krigen i Ukraine, hvor en diktator bruger sine muskler, og dermed tvinger ukrainerne til at gøre modstand.
“Jeg kan se, at nogle af mine kollegaer i branchen føler, at forsikringsselskaberne – uden sammenligning i øvrigt – er blevet en slags Putin, som står for aggressionen. Så branchen forsvarer sig selvfølgelig. Og det er her, vi kan bruge Autobranchen Danmark som en slags NATO, som bidrager med forhandling og med materiel og hjælp til frontlinjen, mens taksatorer og indkøbere på den ene side og lakerere og pladesmede på den anden side render rundt på slagmarken og bliver beskudt,” siger Jensby.
Jobglæden falder
Derfor mener han, at den allerstørste risiko for branchen, er, at medarbejderne både i forsikringsselskaberne og på skadescentrene får det sådan, at de gode dage, hvor det er rart og sjovt at gå på arbejde, kommer i undertal.
“Jobglæden i skadescentrene minimeres. Alt for meget af dagligdagen er blevet en kamp med forsikringsselskaberne, og alt for ofte bliver den faglige stolthed udfordret. Og det er usundt, hvis vi kommer derud.”
Og det ledelsesansvar må man tage på sig både i forsikringsselskabernes ledelser og bestyrelser og i autobranchen, mener han.
”Vi må ikke tage vores medarbejdere som gidsel i alt det her. Ligesom vi ikke må gøre det, når det gælder kunderne, som har haft en skade, som skal udbedres, og som det hele, jo drejer sig om,” siger han.
Hvor er redningskransen?
Som situationen er nu, kan det ikke blive ved med at gå, lyder Jensbys analyse. Både i forhold til økonomien, men også i forhold til forsikringskunderne, kvaliteten af det arbejde, der udføres og muligheden for at tiltrække og fastholde arbejdskraft.
Derfor giver Jensby endnu en sammenligning: “Trygfonden kaster redningskranse ud til børn, der er ved at drukne, og det er godt, men hvor er forsikringsselskabernes redningskrans til en branche, der er ved at bukke under? Forsikringsselskaber på stribe leverer rekordstore overskud, mens den branche, der holder liv i deres kunders biler, er i overhængende livsfare,” siger Jensby.
For Jensby er der en stribe områder, der kunne tages fat på, hvis der etableres en reel dialog mellem forsikringsselskaber og skadesbranche:
- Forsikringsselskabernes fordelsværkstedsprogrammer.
Jensby mener, at disse i dag betyder en ensidig fordel for forsikringsselskaberne, der gerne vil styre, hvor skaderne udføres. “Enten skal vi slå fordelsværkstedsprogrammet ihjel, eller også skal vi lave vores eget fordelsforsikringsprogram, så de udligner hinanden,” siger han. - Vandtætte skotter om timepriser
En anden ting, der ifølge Jensby skal sættes en stopper for, er, at flere forsikringsselskaber kender de timepriser, som konkurrenterne betaler. “Det kan blive misbrugt, det har jeg allerede oplevet i en forhandling flere gange, når et forsikringsselskab kender den timepris, jeg får af et andet. Det er med til at fastlåse den manglende forhandling, at den ene part kan sidde i baghånd med de oplysninger, og det betyder, at vi er endt i en ”hønen eller ægget”-forhandling. Når vi forhandler med et selskab, vil den indkøber jo ikke betale mere end konkurrenten, og dermed vil ingen blinke først og betale den reelle pris, tingene burde koste,” siger han. - Værkstedsloyalitet
”Vi skal i skadesbranchen gøre mere for at bevare kunderelationen, og udnytte at kunderne har loyalitet til os som værksted. Og som nyvognsforhandler skal vi, når vi sælger bilen, i endnu højere grad henvise til de forsikringsselskaber, som er bedst for vores forretning og bedst for kundens bil,” fastslår han. “Ofte er bilkundens loyalitet større til deres værksted og deres bilmærke, end den er til deres forsikringsselskab. Det kan vi blive bedre til at udnytte, hvis forsikringer i højere grad bliver noget, man shopper rundt i mellem.” - Brugte dele
”Forsikringsselskabernes fokus på brug af flere brugte dele er godt set af dem som branche og kan forbedre deres renomme, men vi skal ikke facilitere, at det ender som ”greenwashing”, hvor det primært sker af markedsføringshensyn for at se grønne og miljøbevidste ud,” siger Jensby, der understreger, at det for skadebranchen tager længere tid at bruge en brugt del, og at der er en stor portion skader, som skal håndteres flere gange. ”Det bøvl og den spildtid skal vi kæmpe hårdt for at få betaling for,” siger han. ”Forsikringsselskaberne har meget travlt med at sidde og se pæne ud, men de kan mistænkes for at tænke mere på profit i stedet for kvalitet og miljø,” lyder hans dom. For at undgå, at kunden tages til gidsel, gør STS Biler derfor meget ud af at kommunikere og være åbne om brugen af brugte dele – og konsekvenserne for garantien – overfor kunden. - Fremtidens bilejerforhold
Jensby ser muligheder i fremtidens ændrede mobilitet- og ejerforhold for biler. I takt med, at biler måske snarere bliver noget, man leaser, låner eller lejer, fx ved en forhandler, så vil det også være oplagt, at det er forhandleren og ikke kunden selv, der står for forsikringen. Her vil forhandlerne også kunne optimere blandt forsikringsselskaberne og forsikre sig der, hvor de selv får bedste vilkår for at beskytte den bil, de arrangerer for kunden.
Ikke en farbar fremtid
Helt generelt mener Henrik Stampe Jensby altså, at der skal ændres på det usunde magtforhold, der i dag er mellem forsikringsselskaberne og skadesbranche.
“Som det er i dag, sidder forsikringsselskaberne altid i baghånd. Forskellen er bare, hvor meget de udnytter den fordel. Nogen af forsikringsselskaberne kan jo godt se, at der er noget, der er helt galt, og at presset på skadesbranchen er for stort,” siger han.
”Men vi har andre i branchen, som ikke vil anerkende det, og dermed ligger de jo indirekte et pres på de øvrige selskaber. Det er ikke en farbar fremtid. For nogen parter,” mener han.
Og det kunne i øvrigt heller ikke være mere modsat den filosofi, som præger STS Biler, fastslår han:
“Vi vil levere den bedste oplevelse og gøre skadesforløbet så nemt som muligt for kunden og aldrig gå på kompromis med kvaliteten, så garantien på bilen kan opretholdes.”
AutoBranchen Danmarks kommer løbende til at arrangere åbne møder for at diskutere skadesbranchens fremtid. De første debatmøder finder sted i Kolding d. 28. marts og i Roskilde d. 29. marts. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Det kan du gøre her (Kolding) og her (Roskilde).
Kontakt
