Er du ny leasingvirksomhed, eller overvejer du at gå ind i branchen? Eller har du været det længe, men synes det med hvidvaskregler er lidt svært, eller vil du bare holdes opdateret på den nyeste udvikling i reglerne? Uanset set hvad, så er dette kursus lige noget for dig.

Hvidvask er og vil fremadrettet altid være et stort fokusområde – både for myndighederne, men også for virksomheder. Det er ikke alene relevant i forhold til banker og finansieringsselskaber, men det rækker videre.

Der er en række krav, som skal overholdes fra en virksomhed, der er omfattet af hvidvaskloven, herunder foretagelse af risikovurdering, kundekendskab, kendskab til kundernes forretning, overvågning af kundeforholdet, formål mv. Det er derfor essentielt, at det afklares, hvorvidt hvidvaskloven finder anvendelse for virksomheden og få procedurer og forretningsgange sat op, så reglerne overholdes.

Manglende overholdelse af hvidvaskloven kan straffes med bøde, og man kan i sidste ende ende med at miste sin tilladelse til at føre finansiel virksomhed hos Finanstilsynet.

Desværre sker der løbende ændringer i gældende regler, herunder skærpelser. Senest er grænsen for modtagelse af kontanter blevet nedsat, og der kommer yderligere stramninger og skærpelser over de kommende år.

Formål

Det er kursets formål at give et indblik i regelsættet omkring forhindring af hvidvask og den stigende regulering, som har betydning for driften af virksomheden. I forbindelse med gennemgangen gives der konkrete forslag til, hvad der skal gøres for at undgå unødige problemer.

Vi taler om:

  • Udviklingen på området
  • Anvendelsesområde for hvidvasklovgivningen
  • Kontantforbuddet
  • Kundekendskabsprocedurer (almindelige, skærpede og lempede krav)
    • Risikovurdering – hvilke scenarier kan udgøre øget risiko
    • Nye kunder – hvad ved vi typisk i forvejen og hvornår skal der indhentes yderligere information
    • Identikatorer for hvidvask
    • Reelle ejere
  • Undersøgelse-, noterings-, underretningspligt
  • Opbevaring af data
  • Tavshedspligt og ansvar
  • Tilsyn og sanktioner

Underviser

Torsten Hylleberg advokat og partner, Lund Elmer Sandager.

Pris:

995 kr. ex moms for medlemmer.

1.990 kr. ex moms for ikke medlemmer.

Der er fuld forplejning på kurset.