Bliv opdateret på politiske og juridiske emner

Bliv opdateret på den nyeste viden inden for det juridiske og politiske område. Adm. direktør Gitte Seeberg og juridisk chef Eylem Ünûvar kommer rundt i landet i den kommende tid på en række medlemsmøder. Det første møde foregår i Sønderborg tirsdag den 4. februar.

Hvad sker der på Christiansborg

Gitte Seeberg vil fortælle om de politiske drøftelser, der pt. foregår med politikerne på Christiansborg inden for de områder, der vedrører branchen. Hun vil komme ind på, hvad vi kan forvente os af kommende politiske tiltag og udmeldinger, herunder hvad vi kan forvente os af Transportkommissionen og på skatte- og klimaområdet.

Selvanmelderordning, Motorstyrelsen og regisreringsafgiftloven

Eylem Ünûvar vil herefter fortælle om de juridiske sager, der vedrører branchen. Hun vil komme ind på trappemodellen, som har fyldt meget over de seneste måneder. Hun vil også fortælle om Motorstyrelsens regelændring om registreringsafgiftsloven, hvor der nu vil være krav om, at der skal være én kontrakt ved både køb og salg af biler.

Hun vil også fortælle om nogle af de seneste afgørelser i ankenævnet bl.a. dem om for lidt indbetalt registreringsafgift. Der vil være god mulighed for diskussion og drøftelser af sagerne, men også af andre sager som de fremmødte gerne vil vende.

Mødet er gratis for medlemmer

Mødet henvender sig både til nyvogns- og brugtvognsforhandlere. Det er gratis for alle medlemmer af AutoBranchen Danmark.

Der vil være sandwich ved mødets start.

Vi håber at se rigtig mange medlemmer og glæder os til gode snakke og drøftelser.