Bliv opdateret på politiske og juridiske emner

Bliv opdateret på den nyeste viden inden for det juridiske og politiske område, når AutoBranchen Danmark den 19. januar 2022 kl. 10.00-12.00 holder netværksmøde for forhandlere.

Adm. direktør Gitte Seeberg vil fortælle om de politiske drøftelser, der pt. foregår med politikerne på Christiansborg inden for de områder, der vedrører branchen. Hun vil blandt andet komme ind på, hvad vi kan forvente os af kommende politiske tiltag og udmeldinger, herunder hvad vi kan forvente os på skatteområdet og den grønne omstilling.

Vores juridiske chef Abid Khan vil herefter fortælle om de juridiske sager, der rører sig i branchen. Abid vil blandt andet komme med en status på overgangsordningen til bilafgifterne og gennemgå de vigtigste ændringer i den nye købelov, der træder i kraft 1. januar 2022. Herudover vil han komme med en status på vanvidskørsel, hvordan man som forhandler sikrer sig bedst mod klonede biler og udfordringerne ved forsinket levering pga. manglen på mikrochips.

Der vil være god mulighed for diskussion og drøftelse af sagerne, men også af andre sager, som deltagerne gerne vil vende.

Mødet henvender sig både til nyvogns- og brugtvognsforhandlere samt leasingselskaber, som er medlem af AutoBranchen Danmark.

Dato: 19. januar 2022
Sted: Fredericia Auto-Service A/S, Vesterballevej 9B, 7000 Fredericia
Tidspunkt: kl. 10.00-12.00

Det er GRATIS for alle medlemmer af AutoBranchen Danmark, men tilmelding er nødvendig.

Vi håber at se rigtig mange medlemmer, og vi glæder os til gode snakke og drøftelser.