EU vil begrænse bilers CO2-udledning med 37,5 procent i 2030. Det ved vi allerede nu, derfor er det nu, at infrastrukturen skal tilpasses fremtidens bilpark. AutoBranchen Danmark opfordrer til, at der laves en langsigtet helhedsplan for den grønne omstilling, så virksomhederne og kunderne kan følge med, og så en stor branche for bilsalg og eftermarked ikke bliver udhulet med store milliontab i takt med, at biler på bestemte drivmidler enten forbydes eller brandbeskattes.

Ligeledes opfordres politikerne til at arbejde for, at ambitionerne om grøn bilpark også kommer til at finde sted i de øvrige EU-lande.