Bilforhandlere

Her er der medvind og modgang i autobranchen 

Bliv opdateret på, hvor det går godt, og hvor autobranchen har mødt modgang i det forgangne år, når AutoBranchen Danmark sender rapporten Danskernes Biler på gaden i forbindelse med årsdagen på torsdag

Har danskerne stadig rækkeviddeangst? Hvordan går det med konsolidering og rekruttering? Og hvad er det for nogle biler, danskerne vælger til og fra i øjeblikket? 

Fra på torsdag kan du få svar på disse og mange andre spørgsmål om bilerne her i landet samt om den danske autobranche generelt. Her udkommer Autobranchen Danmark nemlig for tredje gang med rapporten Danskernes Biler 2024. 

I forbindelse med AutoBranchen Danmarks årsdag, som finder sted i Brande torsdag den 26. september, vil alle deltagere få udleveret et trykt eksemplar, men du vil naturligvis også kunne læse rapporten online her på siden senest torsdag. 

Med store mængder data fra alle dele af autobranchen, tager rapporten temperaturen på områder som ny- og brugtvognssalg, ligestilling, grøn omstilling og meget mere. Og så analyserer den aktuelle tendenser som udbredelsen af kinesiske elbiler på det danske marked og de rekordmange skader, vi ser i øjeblikket. 

Vi har også stillet danskerne en lang række spørgsmål om deres præferencer inden for bilområdet lige nu. Vil de helst købe brugte eller nye biler? Er prisen stadig det vigtigste? Det og meget mere kan du finde svar på i den 57 sider lange rapport. 

Mange tal har ændret sig markant i forhold til sidste gang, vi lavede rapporten for et år siden, og derfor har vi som noget nyt sat de fleste grafer op, så læseren nemt kan sammenligne dette års tal med det forudgående år og få en idé om, hvilken vej udviklingen går. 

Husk at hente dit eksemplar af Danskernes Biler 2024 senere på ugen. 

Kontakt

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver