Ankenævn for Biler er en retsinstans

Ankenævn for Biler har nu eksisteret som godkendt ankenævn i adskillige år, og der er i nævnet truffet mange hundrede afgørelser, alene i 2015 i 359 sager. Det viser, at der absolut har været og fortsat er et behov for ankenævnet, selvom antallet af indbragte klager (580 i 2015) selvfølgelig er forsvindende lille sammenholdt med det store antal solgte biler samt ikke mindst de mange reparationer, som hver dag udføres på værkstederne. Heldigvis er det således kun et meget beskedent antal, der når et konfliktniveau, som kræver behandling ved ankenævnet og endnu færre, der ender ved domstolene.

Når jeg her fremhæver den problematik, er det fordi jeg synes, at man i hele branchen må betragte Ankenævn for Biler som den retsinstans den vitterlig er, og at man må respektere de afgørelser, som bliver truffet. Desværre hører jeg af og til om forhandlere eller reparatører, som stiller spørgsmål ved nævnets kompetence, og som ikke helt mener, at man kan regne med hvad nævnet når frem til. Det er selvfølgelig typisk indklagede, som ikke har fået medhold, og jeg vil tro at det samme kan gøre sig gældende på forbrugersiden.

Imidlertid kan det også konstateres, at det kun er et ganske lille antal af afgørelserne, som ikke bliver efterlevet, ligesom det også kun er er yderst beskedent antal, som bliver ”anket” til domstolene. Det fungerer jo således, at såfremt en af parterne ikke er tilfreds med afgørelsen, står det vedkommende frit for at indbringe den pågældende sag for domstolene, selvfølgelig med de omkostninger og den omkostningsrisiko, der vil være forbundet dermed. Igennem de adskillige år, hvor jeg har været en del af ankenævnet, er det meget få afgørelser, som er ført videre til domstolene, og af dem er det endda endnu færre, som er blevet omgjort. Der kan typisk være to årsager til, at en sag bliver ført videre til domstolene, og den hyppigste af disse er, at en indklaget ”bare” ikke kan eller vil efterleve afgørelsen, uden at der egentlig ligger nogle dybere juridiske overvejelser bagved.  I mange tilfælde er det endda fordi den indklagede ikke helt har forstået, at det er en juridisk afgørelse, som faktisk kan tvangsfuldbyrdes, hvis ikke den indklagede har meddelt, at vedkommende ikke vil være bundet af afgørelsen. I det tilfælde kan sagen anlægges ved domstolene. Den anden årsag til at en sag lander ved domstolene er typisk på grund af mere principielle juridiske overvejelser, hvor der kan have været uenighed mellem forhandler-/værkstedssiden og forbrugersiden i nævnet. Kendetegnende er det imidlertid, at afgørelserne typisk bliver stadfæstet, og at der kun i meget få tilfælde ændres på afgørelsen.

Det kan kun betyde, at ankenævnets afgørelser er juridisk korrekte. Ellers ville der givetvis være væsentlig flere afgørelser, der blev anket. Det betyder også, at ankenævnets afgørelser er præcedensskabende. Det vil sige, at man kan støtte ret på afgørelserne, og ikke mindst at man kan lære af dem. Det gælder selvfølgelig både forbrugersiden og erhvervssiden, men det betyder også at man ud fra den righoldige praksis, som efterhånden tegner sig, kan få et forholdsvis klart billede af nogle typesager. Den praksis skulle gerne kunne danne grundlag for en rådgivning, som skulle resultere i færre klager til ankenævnet, og som skulle kunne begrænse konflikterne mellem sagernes parter. Selvfølgelig er der ikke to sager, der er fuldstændig ens, og det er også nok ønske tænkning at tro, at klager kan undgås. Det vil ikke blive tilfældet. Men kan de begrænses på baggrund af at alle er blevet klogere, vil det være et godt skridt på vejen, ligesom det vil være godt for hele branchens image.

Ligeledes vil det godt for branchens image, at man faktisk viser, at man anerkender nævnets kompetente afgørelser ved enten at efterleve dem eller alternativt sørger for at indbringe dem for domstolene, hvis man ikke er enig. Man skal ikke blot undlade at efterleve afgørelserne, hvorefter virksomheden kommer i ”udhængsskabet” på www.bilklage.dk. Det er skadende for branchens image.

Som jeg skrev indledningsvis, så er Ankenævn for Biler en retsinstans. Afgørelserne og deres status viser i allerhøjeste grad, at det er tilfældet – selvom nævnet selvfølgelig ikke er ufejlbarligt. Det er domstolene heller ikke – derfor findes der ankeinstanser.

Endelig vil jeg som en brancheoplysning nævne at i de i 2015 behandlede sager fik forbrugerne helt eller delvist medhold i 38,7 % af sagerne.