Bilforhandlere

Ny lov – skal eksisterende ansættelseskontrakter ændres?

Som nogen måske er blevet opmærksom på, er der kommet en ny markedsføringslov. Det har givet anledning til overvejelser om, hvorvidt de ansættelseskontrakter I har på medarbejdere, hvori der henvises til markedsføringsloven, skal ændres. Hertil kan ABAF oplyse, at det ikke er nødvendigt, at ændre allerede indgåede ansættelseskontrakter. Årsagen til at det ikke er nødvendigt er, at ændringen i den nye markedsføringslov består i, at indholdet i nogle §§ er flyttet over til andre §§, medens selve indholdet af de pågældende bestemmelser ikke er ændret. Det drejer sig om § 1 (god markedsføringsskik) og § 19 (erhvervshemmeligheder), der er flyttet til §§ 3 og 23.

Eksisterende og gældende kontrakter skal altså ikke ændres. Til gengæld skal nye kontrakter indgået efter den 1. juli 2017 henvise til de korrekte bestemmelser. Det samme gælder for opsigelsesbreve og fratrædelsesaftaler. Det vil sige, at nye ansættelseskontrakter, opsigelsesbreve og fratrædelsesaftaler fremover skal henvise til § 23 og ikke som hidtil til § 19, såfremt der i ovennævnte skrivelser er nævnt noget om videregivelse eller uretmæssig benyttelse af erhvervshemmeligheder.

Selvom de fleste af jeres ansættelsesbeviser ikke henviser til markedsføringsloven og disse bestemmelser, opfordrer ABAF som altid til, at I løbende får set jeres kontrakter igennem, og ajourført dem i forhold til gældende vilkår og lovgivning. Ønsker I hjælp hertil, står ABAF naturligvis til rådighed.

Har I spørgsmål, eller er I i tvivl om, hvad der gælder for en konkret ansættelseskontrakt, er I altid velkommen til at kontakte os på enten telefon 33 31 45 55 eller på abaf@abaf.dk

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
Klaus Schultz

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper