Reparationsgrænsen

Reparationsgrænsen2020-09-23T11:10:20+02:00
Genbrug af biler kan spare store mængder CO22020-01-22T13:12:26+01:00

Før en ny bil har kørt sin første kilometer har en fossildrevet bil udledt 6-12 tons CO2, mens en elbil har udledt mellem 12 og 22 tons. Til sammenligning udleder gennemsnitsdanskeren 12 CO2 på et år.

Alligevel må biler der har fået skader for mere end 75 procent af bilens værdi ikke repareres. Det betyder, at biler bliver skrottet selvom det bedre kan betale sig at reparere dem.

Konsekvensen er flere tons ekstra CO2 og at forsikringsselskaberne skal betale en udenlandsk bilfabrikant for at levere en ny bil fremfor at lade et dansk værksted reparere bilen.
Reparationsgrænsen koster job også på værkstederne og nye lærepladser. Sunde biler bør ikke skrottes, men give ekstra arbejde på eftermarkedet.

Reparationsgrænse er del af den cirkulære økonomi2020-01-22T13:21:56+01:00

Reparationsgrænsen skal afskaffes af hensyn til den cirkulære økonomi, hvor miljøbeskyttelse og genbrug sikrer et bedre klima, miljø og en bedre samfundsøkonomi. Der er i dag et godt samarbejde på tværs af autobranchen hvor reservedele gøres lettilgængelige med henblik på genanvendelse. Det skal udnyttes bedre.

Danmark bruger store ressourcer på at genbruge plast, pap og computerudstyr og meget andet. Derfor skal vi også udnytte bilerne og deres reservedele bedst muligt.

Politikerne bør blande sig udenom2020-09-23T10:58:46+02:00

Politikerne bør ikke påvirke forholdet mellem bilejer, værksted og forsikringsselskab. De involverede parter skal frit kunne vælge om bilen skal repareres eller skrottes.

Opsummering om reparationsgrænsen2020-01-22T13:23:56+01:00
  • Reparationsgrænsen skal væk, alternativt hæves yderligere.
  • Bilejer, værksted og forsikringsselskab skal bestemme selv.
  • Skadede biler skal tænkes ind i den cirkulære økonomi.