Eksportbiler

Tilmeld dig årsdagen nu: Og få ny viden med hjem til forretningen

Store forandringer kræver konkrete løsninger. Det gælder både i den grønne omstilling, i måden at organisere sig på i virksomheden og det samarbejde, man har med myndighederne. AutoBranchen Danmarks årsdag den 26. september 2019 i ToRVEhallerne i Vejle giver masser af viden. Det foreløbige program ser således ud:

  • Lars Aagaard, som er adm. direktør i Dansk Energi. Han fortæller, hvad der skal til for at kunne levere strøm til én million el- og hybridbiler i fremtiden. Dansk Energi har som de første i Danmark analyseret, hvad det vil kræve af ombygninger af el-nettet. Du finder hele rapporten på det her link.
  • Tune Hein er foredragsholder og disruption-ekspert. Han giver et indblik i, hvordan autobranchen er i gang med at blive forandret massivt. Og hvordan bilhuse får en forretning ud af forandringerne.
  • Jens Otte Størup er direktør i Motorstyrelsen og vil fremlægge styrelsens strategi og fortælle om, hvad styrelsens prioriteter er på kort sigt og lang sigt.

Vi arbejder på snart at kunne offentliggøre hovedtaleren.

Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, kan du let tilmelde dig her.