Han bliver en af hovedtalerne på AutoBranchen Danmarks Årsdag den 26. september 2019 i ToRVEhallerne i Vejle.
Tune Hein har for nyligt udgivet en helt ny bog, hvor han zoomer ind på autobranchen og den disruption, der finder sted i alt fra salgskanaler, kundeadfærd og ledelse. Han har fokus på den digitale rejse og de muligheder, som ikke kun bilhuse har, men også den underskov af nye underleverandører som står klar med apps, programmer og serviceydelser.
Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig vores Årsdag 2019, kan du gøre det her.
Foruden Tune Hein kan du høre oplæg fra Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi. Han giver detaljeret indsigt i, hvordan elnettet skal transformeres til at håndtere langt flere elbiler – og hvad det kommer til at betyde for autobranchen, og de erhvervsdrivende som sælger og servicerer elbiler.
Motorstyrelsen er en af autobranchens vigtigste instanser på myndighedssiden, og til AutoBranchen Danmarks Årsdag kan du høre Jens Otte Størup, direktør for styrelsen, fortælle, hvad myndigheden har fokus på frem mod 2020.
Du finder det foreløbige program her.