Magasinet AutoBranchen Danmark
Denne artikel er fra Magasinet AutoBranchen Danmark, der er medlemsblad for medlemmer hos AutoBranchenDanmark.
Du kan finde magasinet i en digital udgave her
Tag et godt kig rundt i en moderne bil: kamerasystemer, sensorer, store skærme. Hæv bilen op med en lift og kig på en elektrisk styret undervogn eller det nye, digitale lys.
Fælles for alle de nævnte bildelene er en overgang fra det mekaniske eller hydrauliske til det elektrisk styrede. Og når skærmene, lyset eller sensorerne skal styres elektrisk, kommer mikrochips i spil. Det er små printplader, som fungerer som en slags hjerne i kontrollen af dele af bilers elektriske udstyr, og mikrochippens betydning for bilindustrien har vist sig afgørende i takt med genåbningen af det globale samfund oven på Covid-19-pandemien.
Fordi flertallet har været afskåret fra at bruge penge på rejser, bryllupper, konfirmationer og store events, er det enorme opsparinger, især i Danmark, blevet brugt på biler, elektronik og ejendomme. Det betyder en massiv øget efterspørgsel på mikrochips til brug i alt fra en ny Mercedes-Benz S-klasse og til en PlayStation 5.
Meget lavt udbud af nye og brugte biler
Hos langt de fleste bilproducenter har manglen på mikrochips sat produktionsanlæggene i stå, eksempelvis ved produktionen af godt 100.000 biler i Volkswagen-korcernen, hos Daimler, Ford og Renault som de mest kendte eksempler.
I slutningen af maj 2021 kunne Bilbasen berette om, at udbuddet af brugte biler til salg var det laveste i tre år – endnu en direkte konsekvens af nedgangen i antallet af helt nye biler. Det har fået forbrugerne i både USA, Europa og herunder også Danmark til at vende sig mod brugtmarkedet, og det har udtørret antallet af brugte biler – eksempelvis har visse auktionshuse og platforme i USA slået prisrekorder på en lang række brugte bilmodeller – simpelthen fordi efterspørgslen er tårnhøj.
Med andre ord er forbrugerne godt og grundig i gang med at støvsuge markederne for biler, der rent faktisk er færdigbyggede og udstyret med mikrochips.
Bilproducenter står længere nede i køen
Med andelen af el- og hybridbiler er behovet for styring af effektelektronik steget, og selv om nogle af de største producenter lige nu ikke oplever konkrete problemer for de mest populære elbiler globalt set, kan den øgede efterspørgsel og de politiske målsætninger om flere elbiler betyde, at også elbilerne kan blive berørt.
Det næste problem i rækken kan være, at bilproducenterne, nok med undtagelse af Tesla, først inden for de senere år er blevet reelle storforbrugere af mikrochips. I stedet sidder it-giganter som Apple, HP, Dell eller Microsoft, som betaler mere for mikrochipsene og samtidig opkøber kraftigere mikrochips, end dem der indtil for nyligt har fundet vej til biler. Det kan atter sætte autobranchen under pres og betyde en opbremsning i det globale salg, der på nybilssiden stadig har meget at indhente efter et meget svært 2020 med stor tilbagegang for de fleste mærker.
Tager mindst ni måneder at indhente
Som sidste søm i kisten er flere produktionsanlæg af mikrochips i både Kina og USA, hvoraf USA er den klart største spiller, blevet ramt af klimaforandringer med oversvømmelse, tørke og brande. Det har for flere anlæg i sydstaterne været katastrofalt og sat produktionstempoet af mikrochips kraftigt ned.
Fremstillingen af de små halvledere foregår på såkaldte fabs-anlæg, der koster milliarder i investeringer. Hvis der alene er tale om en udvidelse af det nuværende produktionsapparat, kan det tage flere år, da udstyret skal kalibreres og testes ekstremt grundigt, før det kan tages i brug. I bedste fald kan manglen ifølge flere internationale eksperter stå på i mindst ni måneder fra at der kommer fut under produktion, og til at efterspørgslen igen følger med.