Med implementeringen af de nye bilafgifter vil den planlagte overgangsperiode betyde, at Motorstyrelsen frem til 1. juni vil opkræve registreringsafgift efter de hidtil gældende regler. De hidtil gældende regler betyder dog, at forhandlere af el- og pluginhybridbiler vil skulle indbetale 65 procent af bilens fulde registreringsafgift uden bundfradrag til Motorstyrelsen i perioden 1. januar-31. maj. Derefter vil Motorstyrelsen efterregulere differencen. I 2020 betales der kun 20 procent af den fulde afgift med et bundfradrag på 40.000 kr.
AutoBranchen Danmarks adm. direktør Gitte Seeberg er stærkt kritisk over denne løsning.
”Med denne model vil forhandler eller kunde skulle lægge store summer ud i månedsvis. Det er ikke holdbart for branchen og vil bremse den grønne omstilling. Derfor har AutoBranchen Danmark i en længere periode været i dialog med både Skatteministeriet og Motorstyrelsen om problemet. Vi har både foreslået, at der afregnes efter 2020-afgifterne, og at betaling af registreringsafgift kan udskydes. Vi har fået positive tilkendegivelser af det seneste forslag, og vil fortsætte med at presse på, til der kommer en acceptabel løsning”, siger Gitte Seeberg.
Konsekvensen er ifølge Skatteministeriets egne tal, at når en Hyundai Kona elbil indregistreres 1. januar vil kunden eller forhandleren skulle lægge 11.100 kr. ud til Motorstyrelsen i mindst fem måneder. For en Tesla 3 drejer det sig om 176.000 kr., der skal lægges ud, og for en Porsche Taycan elbil vil det være hele 604.200 kr., der skal lægges ud.
Samme billede tegner sig ved pluginhybridbilerne, hvor der for en Mitsubishi Outlander skal lægges 107.500 kr. ud, mens der for en Mercedes E-Klasse pluginhybrid skal lægges 220.200 kr. ud.
Der kan ses flere regneeksempler i Tabel 1 på Skatteministeriets hjemmeside.
Kontakt

Charlotte Brix Andersen
Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation
Flemming Ransborg
Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
Klaus Schultz
Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn
Christian Richter
Kommunikations- og politisk rådgiver
Lene Søbo
Grafiker og marketingkoordinator
Christian Mikkel Uldall Grøn
Web- og social medie manager
Emil Refn
Studentermedhjælper