Bilforhandlere

Bliv klogere på branchens fremtid i nyt magasin

Læs om højdepunkter og vigtige pointer fra årsdagen, en ny rapport om branchens tilstand, en mulig handelskrig med Kina med bilers som omdrejningspunkt og lakerere, der tænker grønt for at forandre branchen. 

I denne uge kommer den nyeste udgave af Magasinet AutoBranchen Danmark på gaden. Som altid er der masser af fokus på både aktuelle nyheder og de tendenser, der former vores branche i dag og i fremtiden.  

I denne udgave af magasinet kan du blandt andet læse om de vigtigste pointer fra AutoBranchen Danmarks årsdag for nylig, ligesom du kan læse om bæredygtighedskrav og nye indtjeningsmuligheder og statusrapporten Danskernes Biler, der for nylig blev udgivet for anden gang.  

Du kan også blive klogere på, hvem der har ansvaret, når bilens software skal opdateres og om en mulig handelskrig med Kina, der tager udgangspunkt i de kinesiske elbilers vej mod Europa.  

Samtidig kan du også læse om to unge lakerere, der tænker grønt – for klimaet og miljøets skyld, men også for grundlæggende at ændre på den måde, som mange ser autolakerere.  

Endelig er der også overblik over de seneste tendenser fra udlandet, hvad end det drejer sig om den buldrende udvikling i Kina, om udrulningen af agentmodellerne, krav om SERMI-certificering eller hvilke konsekvenser elbilerne har på eftermarkedet.  

Magasinet kan læses i sin helhed her: https://issuu.com/autobranchendanmark/docs/magasinet_autobranchen_danmark_nr._17_digi?fr=sZTgzYzY1OTc1NjI 

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation