Morten Frederiksen, erhvervskonsulent hos Selandia Biler tilføjede, ”I stedet for at man går rundt som en gammel forstokket bilforhandler og tænker, at kunden kommer igen, så giver det her virkelig god mening. Med abonnementsordninger kan man skabe nogle gode langvarige relationer til sine kunder. Vi skal være forandringsparate, ellers bliver vi kørt over”.
Sammen med Subscrybe, der er ekspert i at etablere abonnementsforretninger i et hav af brancher, har AutoBranchen Danmark skabt et abonnementsakademi for medlemmerne. Den sidste af tre workshops i det første akademi, løb af stablen i torsdags i Middelfart. Og det var med god stemning.
Alle deltagere gav i evalueringen udtryk for at have fået meget ud af AutoBranchen Danmarks abonnements-akademi, som abonnements-virksomheden Subscrybe har stået for.
Dagen havde deltagerne brugt på at regne økonomien igennem i deres abonnementsforretning, som de havde bygget på kurset. Det vakte især glæde, da Jonas Juul Jeppesen, partner i Subscrybe sendte et stort excelark rundt med en model til at udregne økonomien i sin abonnementsforretning. Det blev meget af dagen brugt på.
REEPAY har en betalingsløsning, som kan bruges til at holde styr på betalinger, rabatter og meget mere. Derfor var Mikael Carlsen fra REEPAY med på for at præsentere betalingsplatformen, som kan integreres til de fleste systemer. Mikael har rådgivet en række bilforhandlere om økonomien i abonnementsforretningen.
”Mit bedste råd er – keep it simple. Lad være med at overtænke tingene. Kom i gang og få nogle erfaringer. Det vigtigste er, at man har styr på sine kundedata. Det er en vigtig forudsætning for at lykkes med abonnementsforretningen”.
Mikael Carlsen opfordrer desuden til at tænke over potentialet i lokale partnerskaber for at øge kundetrafikken til forretningen. Overvej at lave et samarbejde med en eller flere abonnementsforretninger, som løbende sender pakker til sine kunder. I stedet for at de sender pakken direkte til kunden, kan de sende den til jer. På den måde sikrer I trafik i forretningen og mulighed for at skabe endnu mere kontakt med kunder” og fortsætter:
”Tag champagnekælderen som eksempel. De sender champagne til kunderne én gang om måneden. Hvorfor ikke i stedet få kasserne leveret til bilforretningen? Det er en fordel for jer begge. Champagnekælderen kan spare omkostninger ved at sende én stor sending af sted. I har god plads og vil få kontakt til endnu flere kunder. Samarbejdet kan også udvikles til at lave fælles events i bilforretningen”.
AutoBranchen Danmark og Subscrybes abonnements-akademi blev afsluttet med overrækkelse af diplomer og en skål i non-alcoholic champagne.
Som afslutning på forløbet roste Jonas Juul Jeppesen fra Subscrybe deltagerne: ”De store virksomheder har en tendens til at ville købe os til at lave det hele for dem. Men I har selv lavet det. Det er virkelig godt, og I har nu et rigtig godt udgangspunkt for at lykkes med jeres abonnementsforretninger”.
Om et par uger mødes deltagerne enkeltvis med Subscrybe for at få sparring på eventuelle spørgsmål, der er opstået siden holdet afsluttede forløbet. Holdet fortsætter herefter i en erfa-gruppe, som ledes af AutoBranchen Danmark.
Det næste abonnements-akademi hold begynder den 5. september. Vil du med på holdet så skriv til medlemschef Charlotte Brix Andersen på cba@abdk.dk.