Bilforhandlere

Endegyldigt: I 2035 stopper salget af nye fossile biler i EU

EU vil stramme emissionskravene til nye biler yderligere. Det betyder, at salget af nye biler med benzin-, diesel- og hybridmotorer stopper i 2035. 

På et møde mellem EU-Parlamentet, Det Europæiske råd og EU-Kommissionen er det blevet besluttet, at salget af nye fossile biler stopper endegyldigt i 2035. Samtidig fastsættes der nye reduktionsmål for bilproducenterne, der skal reducere CO2-udledningen for biler med 55 procent i 2030 og 50 procent for varevogne.  

Aftalen har ikke betydning for mulighederne for at købe og sælge brugte biler efter 2035 med forbrændingsmotor, men den vil til gengæld også forbyde salg af nye pluginhybridbiler pga. deres forbrændingsmotor.  

Som en del af aftalen er der indbygget en revurdering af aftalen i 2026. Det er samme tidspunkt, hvor EU vil ændre pluginhybridbilers status fra grønne til sorte.  

AutoBranchen Danmarks adm. direktør Gitte Seeberg er tilfreds med beslutningen. 

”Vi skal i mål med den grønne omstilling af bilparken. Her er det afgørende, at der er klare, langsigtede og realistiske mål som autobranchen i hele EU kan navigere efter. Det får vi med denne aftale. Fra 2035, sandsynligvis før, vil elbiler og andre nulemissionsbiler drive bilsalget, og det må hele branchen arbejde efter. Med lovpakken er der ikke sat nogle begrænsninger på salget af brugte fossile biler efter 2035 og det er vi meget tilfredse med,” fortæller Gitte Seeberg. 

Nu skal fokus være på ladeinfrastrukturen 

Med klarhed om de langsigtede målsætninger for salget af nye biler, vender Gitte Seeberg blikket mod den infrastruktur, der nu skal opbygges i hele Europa. 

”Vi ved fra talrige undersøgelser, at udfordringer med at oplade elbiler er en de største udfordringer for salg af elbiler. Derfor er det afgørende, at vi både i Danmark og i resten af EU sætter turbo på udrulningen af ladestandere. I Danmark har vi pt. 30 elbiler per ladepunkt, det er 3 gange flere end EU anbefaler. Hvis autobranchen skal kun skal sælge el- og brintbiler i 2035, skal vi opbygge en langt bedre ladeinfrastruktur end vi kender i dag. Det kræver også et stort boost af elnettet og den grønne produktion af strøm”, fortæller Gitte Seeberg. 

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper