Bilforhandlere

Er Grundlovsdag en fridag?

Sommeren og dermed Grundlovsdag den 5. juni er på vej. Spørgsmålet om hvorvidt Grundlovsdag er en fridag, dukker jævnligt op hos AutoBranchens Arbejdsgiverforening, ABAF. Det gælder i øvrigt også 1. maj.

Som udgangspunkt er Grundlovsdag en fridag, hvis medarbejderne er omfattet af en overenskomst. Eneste forskel er, hvordan den afregnes.

  • Timelønnede autolakerere, servicearbejdere, mekanikere, pladesmede og klargøringsmedarbejdere på overenskomst har alle fri den 1. maj og Grundlovsdag. Det er overenskomstbestemte fridage, som ikke er lønnet, men som betales med et træk fra SH-kontoen/fritvalgsopsparingen.
  • Autolakerere og servicearbejdere ansat på funktionærlignende vilkår har ifølge Vognmaleroverenskomsten kun fri Grundlovsdag, til gengæld har de fri med løn hele dagen.
  • Det samme gælder for mekanikere, pladesmede og klargøringsmedarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår ifølge Metaloverenskomsten. De har dog foruden Grundlovsdag også fri med løn 1. maj.
  • Funktionærer omfattet af HK overenskomsten, det vil sige virksomhedens kontor- og lagerpersonale, har en hel fridag med løn Grundlovsdag. Til gengæld har de ikke fri den 1. maj.
  • For øvrige medarbejdere, der ikke er omfattet af nogen overenskomst, gælder kun hvad der enten er aftalt individuelt som et vilkår i pågældende medarbejders kontrakt, eller hvad der er bestemt i virksomhedens personalehåndbog.
  • Øvrige medarbejdere er fx ledende funktionærer og sælgere, samt kontor- og lagerpersonale på virksomheder uden tiltrædelse af en funktionæroverenskomst. Det gælder også klargørings- og arbejdsmænd samt chauffører.

Har I spørgsmål vedrørende 1. maj og Grundlovsdag, er I velkomne til at kontakte ABAF på tlf. 41 94 81 57.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
Klaus Schultz

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper