Driver eller arbejder du i et leasingselskab, og er selskabet medlem af AutoBranchen Danmark? I så fald bør du sætte kryds i kalenderen den 21. april, hvor AutoBranchen Danmark holder en branchedag målrettet leasingselskaber.

Branchen har igen fået offentlighedens bevågenhed oven på endnu en sag om snyd med bilafgifter. Derfor vil AutoBranchen Danmark på mødet gerne drøfte mulighederne med vores leasingmedlemmer for at komme snyd med afgifter til livs på en måde, som går mindst muligt ud over branchen.

På mødet vil AutoBranchen Danmarks og eksterne eksperter fortælle om udfordringerne og mulighederne ved at drive et leasingselskab. Derudover vil der være rig mulighed for at netværke med kolleger i branchen.

I løbet af dagen vil blandt andre AutoBranchen Danmarks adm. direktør Gitte Seeberg og juridiske chef Abid Khan fortælle om de politiske og juridiske udfordringer for leasingselskaber, heriblandt vanvidskørsel og GDPR.

Du vil også møde Santanders Consumers Banks salgsdirektør Bo Jakobsen, der vil fortælle om kreditvurdering og rådighedsbeløb til både privat og erhvervsleasing.

Afgiftsberegning, fastsættelse af restværdier og markedsføring på sociale medier vil også blive diskuteret på arrangementet.

Dagens program

14.00   Velkomst og politisk overblik
Branchen rammes jævnligt af kritik fra offentligheden med påstande om svindel og omgåelse af afgiftsbetaling. Hvordan kommer vi disse påstande til livs og får bugt med de brodne kar uden det går ud over de mange lovlydige virksomheder? Det vil Gitte Seeberg gerne debattere med deltagerne.
v/ adm. direktør Gitte Seeberg, Autobranchen Danmark

14.15   GDPR og reglerne vedr. vanvidskørsel
De administrative krav til leasingselskaber bliver stadig strengere. Det gælder GDPR, hvidvaskningsregler og meget mere. Abid Khan vil fortælle om hvilke særlige udfordringer, der gælder for leasingselskaber. Han vil også komme ind på, hvordan leasingselskaber bedst muligt garderer sig mod vanvidskørsel.
v/ juridisk chef, advokat Abid Khan, AutoBranchen Danmark

15.00   Kreditvurdering og rådigheds betragtninger (privat og erhverv)
Det er ikke nyt, at kreditgivere er forpligtet til at vurdere forbrugerens kreditværdighed inden de bevilger låne- eller leasingaftaler. Det at yde kredit eller lån til privatkunderne blev ændret radikalt i 2019 – og senere også til flere kredittyper som eksempelvis Privatleasing. Finanstilsynet og forbrugerombudsmanden forventes at have fokus på de strammere regler, derfor skal det enkelte leasingselskab have stort fokus på at overholde reglerne på området. Bo Jakobsen fortæller om de udfordrede regler og den manglende klarhed om, hvordan branchen skal håndtere problemet.
v/ salgsdirektør Bo Jakobsen, Santander Consumer Bank

15.45   Netværkspause

16.15   Restværdistillelse på brugte biler
Et stigende antal forbrugere efterspørger leasingløsninger, hvor de ikke selv skal indestår for restværdien og risiko. T4G Carbuying fortæller om deres løsning og hvilke udfordringer og muligheder, de ser i markedet.
v/ National Area Manager Bjarne Mølvadgaard og Car Buying Manager Jonas Fåborg Poulsen, T4G Carbuying

17.00  Hvordan får man succes på de sociale medier?
De fleste danskere bruger ét eller flere sociale medier hyppigt. Det gælder også bilkunderne. Men hvordan finder man sine kunder på de sociale medier? Dem som gerne vil lease en bil hos netop dig? Hvad er godt indhold? Og hvilke virkemidler skal man tage i brug? Der er mange do’s and don’ts. Mads Buch Nielsen kender dem, og i dette oplæg vil han dele ud af sin viden og erfaringer.
v/ Partnership Manager & Founder Mads Buch Nielsen, Sophisticated Car Club

17.45   Afgiftsvurdering
Hvordan kan dit leasingselskab benytte automatisk værdifastsættelse af registreringsafgift i en tid med stor forandring i branchen? Det vil ASG Digital vejlede om i det oplæg.
v/ Kent Bernsdorf, ASG Digital

18.30   Afslutning og tapas

 

Alle AutoBranchen Danmark medlemmer er velkomne ganske gratis.

+ Tilføj til Outlook