Debatmøde om skadesbranchens fremtid - Ringsted

Kom med til AutoBranchen Danmarks arrangement om skadesbranchens fremtid

Skadesbranchens overskudsgrad er tæt på halveret på ti år, selvom omsætningen stiger og stiger. Pilen peger særligt på forsikringsselskaberne, der tjener milliarder på motorforsikringerne samtidig med at timepriserne til værksted og lakerere ikke stiger tilsvarende. Og selvom nogen i skadesbranchen lykkes med at sikre bedre vilkår og højere afregning, ventes forsikringsselskabernes indkøbspres ikke at blive mindre i takt med at antallet af skader bliver større.

AutoBranchen Danmark har taget initiativ til et åbent brev til forsikringsselskaberne, der har fået stor opbakning fra både store og små i branchen, men hvad skal de næste skridt være? Hvordan skal samarbejdet mellem værksteder og lakerere udvikle sig? Hvad med de gratis ydelser som fragt og lånebiler, der udhuler overskuddet? Og hvordan fremtidssikrer vi branchen med investeringer og tiltrækning af arbejdskraft i en tid, hvor andre brancher rekrutterer aggressivt.

Kom med til en åben dialog om skadesbranchen fremtid med AutoBranchen Danmarks eftermarkedsafdeling, hvor vi også fremlægger den seneste viden om den aktuelle tilstand.

Tilmelding

Du tilmelder dig på siden her. Alle er velkomne til at deltage, men tilmelding er nødvendig. Efter tilmelding, får du en bekræftelse på e-mail. Du får også en påmindelse dagen i forvejen.

Tilmelding er bindende. Er du forhindret skal du sende en e-mail med dit afbud til info@abdk.dk

Lokation

Arrangementet bliver afholdt i Ringsted Sportcenter på adressen Tværalle 8, 4100 Ringsted.

Dato og tid

Arrangementet bliver afholdt d. 30. oktober. Vi starter kl. 14.00 og slutter kl. 17.00. Kom i god tid.

Vi glæder os meget til at diskutere skadesbranchens fremtid med jer.