AutoBranchen Danmark Finans Open 2026 i samarbejde med Santander
AutoBranchen Danmarks golfturnering er for mange af vores medlemmer en årligt tilbagevendende tradition, og i år er det 15. gang vi er på banen.
De to indledende runder spilles på hhv. Lübker på Djursland og Great Northern på Fyn og deltagerne kvalificerer sig direkte fra de indledende runder til finalen på Barsebäck Resort i Sverige.
Det koster 300 kr. at deltage i turneringen, som opkræves umiddelbart efter tilmelding.
Deltagergebyret dækker greenfee, forplejning og præmier samt evt. deltagelse i finale. I forbindelse med de indledende runder udleveres desuden en velkomstgave.
Alle ansatte hos AutoBranchen Danmarks medlemmer er velkomne til at deltage.
Indledende runde på Lübker Golf på Djursland::
7. maj 2026, kl. 07:30 til kl. 16:00.
Tilmeldingsfrist: 24. april.
Finale på Barsebäck Resort til august
De bedste præstationer i de to indledende runder belønnes med direkte kvalifikation til finalen, der strækker sig fra den 30. august til den 1. september 2026, hvor der venter en en golfoplevelse ud over det sædvanlige, på Barsebäck Resorts førsteklasses baner i Sverige.
Praktiske oplysninger
- For at deltage, skal du være ansat hos et medlem af AutoBranchen Danmark. Ansatte hos associerede medlemmer af AutoBranchen Danmark kan ikke deltage i turneringen.
- Deltagere skal være mindst 18 år og have max. hcp. 36 (hvis højere spilles til hcp. 36).
- Der spilles i A- og B-række.
- Der spilles 18 hullers Stableford i de indledende runder.
- Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet.
- Det er kun muligt at deltage begge steder, hvis der er ledige pladser, når alle tilmeldte er tilgodeset.
- Har du spørgsmål til golfturneringen, er du meget velkommen til at kontakte Camilla Hjorth hos AutoBranchen Danmark på ch@abdk.dk eller 41 94 81 51.
