AutoBranchen Danmark Finans Open 2024 i samarbejde med Santander Consumer Bank
Vores golfturnering har efterhånden etableret sig godt og grundigt som en festlig tradition og i år er det 13. gang den afholdes. Som noget nyt, kvalificerer deltagerne sig direkte fra de indledende runder til finalen i Tyrkiet. De to indledende runder spilles på hhv. Great Northern på Fyn og Lübker på Djursland.
På Lübker Golf & Spa Resort i Nimtofte kan du tilmelde dig 2 arrangementer:
22. og 23. maj: Prøverundepakke med middag og overnatning
For deltagere, der ønsker at optimere deres præstation, tilbyder vi denne gang en eksklusiv opvarmningsmulighed dagen før, hvor man kan få pudset golf-formen af på banerne. Dagen sluttes af med fællesmiddag, hyggeligt socialt samvær og overnatning på stedet.
Prøverundepakken består således af både prøverunde på Lübker Golfs bane inkl. greenfee, 2-retters fællesmiddag og overnatning i delt hotellejlighed på Lübker. Pakken inkluderer desuden den indledende runde dagen efter.
Pris for hele prøverundepakken er 1.595 kr., som opkræves umiddelbart efter tilmelding.
Tilmeldingsfrist: 12. april.
Tilmelding til prøverundepakken her
23. maj: Indledende runde
For de spillere der ønsker at gå lige til stålet, er det bare at møde morgenfrisk op og kaste sig direkte ind i kampen. Vi starter kl. 7.30 og, som noget nyt, spiller vi i år om den direkte kvalifikation til finalen.
Det koster 300 kr. at deltage i turneringen, som opkræves umiddelbart efter tilmelding.
Deltagergebyret dækker greenfee, forplejning og præmier samt evt. deltagelse i finale. Til de indledende runder udleveres velkomstgave.
Tilmeldingsfrist: 8. maj.
Tilmelding til indledende runde her
Finale i Tyrkiet til september
De bedste præstationer på golfbanen belønnes i år med direkte kvalifikation til finalen, der strækker sig fra den 29. september til den 3. oktober 2024 i Belek i Tyrkiet: En enestående chance for at konkurrere ude i verden og få en golfoplevelse ud over det sædvanlige.
Praktiske oplysninger
- For at deltage, skal du være ansat hos et medlem af AutoBranchen Danmark. Ansatte hos associerede medlemmer af AutoBranchen Danmark kan ikke deltage i turneringen.
- Deltagere skal være mindst 18 år og have max. hcp. 36 (hvis højere spilles til hcp. 36).
- Der spilles 18 hullers Stableford i de indledende runder.
- Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet. Det er kun muligt at deltage begge steder, hvis der er ledige pladser, når alle tilmeldte er tilgodeset.
- Har du spørgsmål til golfturneringen, er du meget velkommen til at kontakte Camilla Hjorth hos AutoBranchen Danmark på ch@abdk.dk eller 41 94 81 51.
- Lübker Golfs hjemmeside: lubker.com