På dette webinar sætter vi fokus på, hvordan man håndterer opsigelser, der er begrundet i f.eks. svigtende økonomi og arbejdsmangel – vi gennemgår både de juridiske og ledelsesmæssige aspekter.
Mange virksomheder oplever fra tid til anden et behov for at foretage nedskæringer i medarbejderstaben – enten som følge af nødvendighed eller som følge af rettighed omhu og optimeringshensyn.
I lyset heraf sætter vi på dette webinar særligt fokus på de ansættelsesretlige regler, der regulerer opsigelser som er begrundet i ”virksomhedens forhold” – herunder bl.a. dokumentationskravet og håndtering af udvælgelsesproceduren.
På webinaret ser vi også nærmere på lederens rolle – herunder gode råd og konkrete værktøjer til at skabe ”den gode proces” både i forhold til de opsagte medarbejdere, de øvrige medarbejdere og omverdenen.
Webinaret afholdes af Louise Flyger, advokat og sekretariatschef i ABAF – AutoBranchens ArbejdsgiverForening, som er en del af Dansk Erhverv, og Pernille Taarup, fagchef for HR og ledelse i Dansk Erhverv.
Målgruppe
Du arbejder som personaleansvarlig, leder eller HR-medarbejder og ønsker en grundlæggende indføring i håndteringen af opsigelser, der er begrundet i ”virksomhedens forhold”.
Tilmelding
Du tilmelder dig her på siden, ved at trykke på knappen “Tilmeld”.
Tilmelding er gratis og kun for medlemmer af AutoBranchen Danmark.
Du vil få tilsendt et link til webinaret om morgenen før afholdelse.
Materiale
Vi eftersender præsentationen til alle deltagere. Det vil desuden være muligt at gense webinaret efterfølgende, da vi lægger det op på vores hjemmeside under “Kurser og events”.
Opfølgning
Webinaret afvikles af Dansk Erhverv direkte, og AutoBranchen Danmark videregiver derfor dit navn, e-mail og oplysning om hvor du er ansat til Dansk Erhverv, til brug for deltagelse og opfølgning på webinaret.
Dansk Erhverv behandler personoplysningerne på grundlag af GDPR, art. 6(1)(f) interesseafvejningsreglen, hvor den legitime interesse og formål er at kunne administrere og servicere besøgende under og efter arrangementet. Dansk Erhvervs persondatapolitik findes her: www.danskerhverv.dk/persondatapolitik
