Studietur til Kina

Kina tager i disse år teknologiske kvantespring og satser stort på udviklingen af elbiler til hele verdensmarkedet. Således blev ca. 65% af alle elbiler i verden produceret i Kina i 2022, og det store hjemmemarked stod for 59% af det globale salg af elbiler. Flere af de europæiske og kinesiske bilfabrikker har indgået strategiske samarbejder, og flere er på vej. Sidst men ikke mindst foregår langt den største del af batteriproduktionen til elbiler i Kina. Det giver derfor god mening at komme tættere på udviklingen i Kina og se det hele ved selvsyn samt tale med forretningsfolk derude.
 
Vi er derfor i AutoBranchen Danmark glade for at kunne tilbyde en studietur til Shanghai og Beijing til september 2024, hvor vi kommer helt tæt på udviklingen. Turen arrangeres i samarbejde med China Experience, som har mange års erfaring med at arrangere ture til Kina og facilitere møder og gode drøftelser undervejs, hvor vi kommer til at tale med nogle af de toneangivende aktører i markedet. Med andre ord – det bliver en virkelig spændende tur.

Man sørger selv for ud- og hjemrejse.

Programmet i Kina løber fra den 8. til den 15. september 2024.

Vi har 20 pladser på turen, som udelukkende er for medlemmer af AutoBranchen Danmark. Se hele programmet her.

Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet til Lene på ls@abdk.dk

Vi glæder os til at høre fra jer.