I oktober inviterer vi medlemmerne med på to forskellige jagtarrangementer, som på hver sin måde giver mulighed for at komme ud i naturen, mødes med andre medlemmer og opleve nogle af de klassiske danske jagttraditioner.
6. oktober 9.30-16.00:
Agerhønsejagt over stående hund i Brande
Den 6. oktober byder vi på en jagtoplevelse, som efterhånden er en sjældenhed. Her står agerhøns og stående hunde i centrum, og dagen giver mulighed for at opleve en jagtform, som ikke længere gennemføres så ofte.
Det er en dag med fokus på den gode oplevelse i naturen, samarbejdet med hundene og det sociale samvær omkring jagten.
7. oktober 9.00-16.15:
Fællesjagt på Ormstrup Gods
Dagen efter, den 7. oktober, går turen til Ormstrup Gods, hvor vi holder en mere traditionel fællesjagt med mulighed for jagt på blandt andet fasan og ænder.
Vi lægger ud med lerdueskydning, så vi lige får finpudset formen og fundet rytmen, inden dagens jagt går i gang. Som altid er det mindst lige så meget fællesskabet og oplevelsen af en dag sammen, som selve jagten, der er i fokus.
To forskellige dage – samme gode fællesskab
De to arrangementer er forskellige i form og indhold, men begge giver mulighed for at komme ud, opleve naturen og mødes med andre medlemmer i hyggelige rammer.
Vi håber, at mange har lyst til at være med til nogle gode oktoberdage i naturens tegn.
Deltagerne ska have gyldigt jagttegn, som skal fremvises ved ankomst.
Tilmelding:
Begge arrangementer er med egenbetaling, og der er et begrænset antal pladser. Send en e-mail til Flemming, så kontakter han dig med nærmere oplysninger.
Kontakt
Flemming Ransborg kan fanges på e-mail fr@abdk.dk eller telefon 25304650.
