Om et halvt år rammer nye og skrappere krav til it-sikkerhed fra EU i form af det såkaldte NIS2-direktiv. Det er en stor mundfuld, og de færreste har det fulde overblik endnu.
På den baggrund afholder TEKNIQ Arbejdsgiverne et webinar, som AutoBranchen Danmarks medlemmer gratis kan tilmelde sig. Her vil der være mulighed for at få en kort indflyvning til NIS2-direktivet, og få konkrete bud på, hvordan du afklarer, om du er omfattet, samt hvordan du kan komme i gang.
På webinaret får vi besøg af Morten Eeg Ejrnæs Nielsen, som har mange års erfaring med cybersikkerhed og compliance fra både offentlige og private virksomheder, herunder adskillige projekter vedrørende NIS1.
Morten underviser i både GDPR og NIS2, og har holdt indlæg om begge emner på en række konferencer, båder herhjemme og i udlandet.
Program
- Baggrund: Truslerne fra internettet og hvorfor TEKNIQ er optaget af NIS2 v/ Janus Sandsgaard, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
- NIS2-direktivet: NIS2-ulven kommer, eller hvad sker der?
- En gennemgang af direktivet i forhold til, hvorfor det kommer, hvem er omfattet, hvilken betydning har direktivet, hvad betyder det at være indirekte omfattet, hvordan kommer man i gang, og hvad betyder det helt konkret. v/ Morten Eeg Ejrnæs Nielsen, Globeteam.
- Spørgsmål og svar.
- Hvad sker der, og hvordan kan du følge med?
Tilmelding
Webinaret er for medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne og AutoBranchen Danmark.
AutoBranchen Danmarks medlemmer tilmelder sig via siden her. Tryk på knappen Tilmeld.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams onsdag den 19. juni fra kl 09.00 til kl 10.30. Du vil få en mail forinden med link og vejledning til, hvordan du tilgår webinaret.
Se info om webinaret hos TEKNIQ her: NIS2 – Sådan bliver du klar til de nye krav
Vi gør opmærksom på, at webinaret optages.
Tilmeldingsfrist er mandag den 17. juni.