Bilforhandlere

Faldende salg af nye og brugte biler fortsatte i april

Til gengæld har vi nu 80.000 elbiler på vejene, hvilket er en fordobling ift. samme tidspunkt i 2021. Også i salget af brugte biler fylder de grønne biler stadig mere.

I april måned rullede kun 11.015 nye biler ud fra de danske bilforhandlere. Selv efter to år med mangel på mikrochips og periodevise fabrikslukninger er det et lavt tal. Det er 24,7 procent færre biler sammenlignet med marts måned og et fald på 29 procent sammenlignet med april 2021.

AutoBranchen Danmarks adm. direktør Gitte Seeberg mener, at krigen i Ukraine er en vigtig forklaring på de lave salgstal.

”De sidste par års bilmangel skyldes primært mangel på mikrochips, men med krigen i Ukraine er problemet blev endnu større, fordi både Ukraine og Rusland er storleverandører af mineraler til bilproduktionen. Samtidig har en række fabrikker i det vestlige Ukraine, der laver ledningsnet til biler været lukket ned. Det har desværre haft den konsekvens, at det er blevet endnu sværere at gøre bilerne færdige på fabrikkerne siden invasionen den 24. februar, hvilket salgstallene for april bærer præg af”, fortæller Gitte Seeberg.

De nye salgstal viser desværre også at salget af både el- og pluginhybridbiler er faldet fra 36 procent i marts til 30 procent i april. Forklaringen er primært, at produktionen af batteridrevne biler er særligt sårbar over for mangel på komponenter, som vi oplever pt.

Til trods for leveringsvanskelighederne har antallet af elbiler i Danmark nu passeret 80.000, hvilket er en fordobling sammenlignet med for et år siden.

Brugtbilsalg går ned mens grønt bilsalg vokser

Med de store leveringsproblemer på de nye biler påvirker det unægteligt også salget af brugte biler. I april blev der indregistreret 44.293 brugte biler inkl. brugtimport og private handler. Det er et fald på 10,5 procent i forhold til marts måned. I april 2021 blev der til sammenligning solgt 47.927 biler.

Trods det faldende brugtvognssalg glæder Gitte Seeberg sig over, at de grønne biler går frem i brugtvognssalget.

”Knap 7 procent af de solgte brugte biler er elbiler og yderligere 4 procent er pluginhybridbiler. Det er meget positivt, at der er ved at blive skabt et marked for brugte grønne biler. I april sidste år var kun 2 procent af brugtvognssalget elbiler og 2 procent var pluginhybridbiler”, fortæller Gitte Seeberg.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
Klaus Schultz

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper