Fra AutoBrancen Danmark lyder der – mest – rosende toner for den finanslov, som regeringen netop har præsenteret. Forslaget til Statens budget for 2024 indeholder nemlig en gedigen håndsrækning til erhvervsskolerne. Det er godt nyt for autobranchen, der i lighed med flere andre brancher, mangler dygtige faglærte. Og så er det lidt af en sjældenhed, at der er så meget fokus på erhvervsskolerne, som der er lige nu. Det kan i sig selv være med til at øge interessen for at blive faglært.
Manglen på faglærte truer økonomien
”Det er en reel trussel mod dansk økonomi – og i øvrigt også mod den grønne omstilling – at vi ikke får uddannet tilstrækkeligt med dygtige faglærte, der for eksempel kan servicere elbiler. Derfor er det så vigtigt, at finansloven giver skolerne en tiltrængt omgang finansiel førstehjælp. Både generelt og bestemt også specifikt til de små erhvervsskoler i udkantsområderne”, siger administrerende direktør i AutoBranchen Danmark, Gitte Seeberg.
Hun understreger dog samtidig, at det nu er afgørende, at der – som et supplement til den akutte førstehjælp – også sættes ind med egentlig behandling, hvis manglen på faglærte skal afhjælpes. Allerede i dag mærker mange bilforretninger, at det er vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt med dygtige medarbejdere, og generelt er antallet af faglærte dalende. En nylig analyse fra DA har vist, at antallet af faglærte frem mod 2030 vil falde med 75.000 sammenlignet med 2023, og i 2035 vil antallet af faglærte være reduceret med mere end 150.000. Det svarer til et fald på næsten 20 procent.
Der skal altså mange flere ind på erhvervsuddannelser for at forsøge at rette op på situationen. AutoBranchen Danmark foreslår derfor politikerne at prioritere at give folkeskoleelever en bedre introduktion til erhvervsuddannelserne, end tilfældet er i dag. Og så skal erhvervsskoler, der vejleder elever i skolepraktik over mod en uddannelse, hvor der er mangel på lærlinge, belønnes.
Kreativ brobygning virker
AutoBranchen Danmark arbejder i de kommende uger og måneder på at give politikerne input til forhandlingerne om blandt andet midlerne til erhvervsskolerne.
”Jeg vil virkelig opfordre politikere hele vejen rundt til at gribe chancen for også at sætte penge af til indsatser, der kan sørge for, at der kommer flere elever til. Vi har for eksempel i Danmark verdens bedste karosseritekniker-uddannelse. Det er dem, der skal reparere fremtidens elbiler, og der er jobgaranti. Men de unge bliver ikke vejledt derhen”, siger Gitte Seeberg, og forklarer, at der allerede i dag findes en række kreative brobygningsinitiativer med dokumenteret effekt, som åbner folkeskoleelevernes øjne for erhvervsuddannelse som en mulighed på lige fod med gymnasiet. De mangler bare finansiering.
Dansk Automobil Sport Union står blandt andet bag brobygningsarrangementer, der kombinerer gokart-løb for folkeskoleelever med samarbejde om at løse opgaver ved hjælp af matematik, fysik eller historie. Samtidig møder eleverne unge, der allerede går på en autouddannelse. Langt mere effektivt end den typiske time med generel studievejledning. Men den type af initiativer kræver tid og ressourcer hos både folkeskolerne og erhvervsskolerne.
Samfundssind skal belønnes
For de unge, der allerede er startet på en erhvervsuddannelse, har AutoBranchen Danmark også et forslag, der relativt hurtigt kan tilføre dygtige faglærte til de brancher, der mangler, nemlig et samfundssinds-taxameter:
”Vi har i dag en gruppe på omkring 3000 elever, der er i skolepraktik, fordi de ikke kan finde en læreplads inden for deres fag. De kunne få en plads straks, hvis de kom på en anden uddannelse, men den ligger måske på en anden skole – og så mister den afgivende skole jo taxameter. Her burde man belønne de skoler, der udviser samfundssind og vejleder eleverne over mod andre uddannelser, også selvom de ikke selv udbyder den på deres skole”, fortæller Gitte Seeberg. Hun henviser til, at man på dagpengeområdet allerede har afsat penge til ledige, der vil tage en uddannelse inden for områder, der mangler faglærte. ”Med et samfundssinds-taxameter kunne man på samme måde skabe en lidt hurtigere vej til flere af de faglærte, vi virkelig står og mangler”.
Faglærte skal arbejde med grøn omstilling – men infrastrukturen skal også på plads
Gitte Seeberg noterer sig, at regeringen ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget, lagde stor vægt på de faglærtes bidrag til den grønne omstilling. ”Det er jo helt rigtigt – vores medlemmer arbejder for eksempel intensivt for at gøre arbejdsprocesserne på værkstederne grønnere. Personbiler bidrager jo desværre negativt til vores fælles klimaregnskab. Derfor kan jeg da ikke lade være med at undre mig lidt over, at der tilsyneladende slet ikke længere er fokus på at få ladeinfrastrukturen udvidet, så folk ikke skal være bange for rækkevidden, når de køber elbil”, slutter hun.
Kontakt
