I tirsdags tikkede en længe ventet nyhed ind til stor glæde for erhvervsskoler og autobranchen: Regeringen meldte, at man planlægger at løfte erhvervsuddannelserne med 900 millioner kroner årligt frem mod 2030. I år lød bevillingen til erhvervsuddannelserne på 4,7 milliarder kroner. Regeringens udspil svarer dermed til et løft på omkring 20 procent. De 900 millioner kroner i 2030 skal dog sammenholdes med det faktum, at tilskuddet til erhvervsuddannelser siden 2015 er faldet med 1,2 mia. kroner.
Administrerende direktør i AutoBranchenDanmark, Gitte Seeberg var dog alligevel gavmild med ros til regeringens plan: ”Vi har længe råbt op om den katastrofale mangel på dygtige faglærte, som branchen allerede har kæmpet med i nogle år nu, og som jo kommer, fordi erhvervsuddannelser er blevet udpinte og nedprioriterede gennem årtier”, sagde hun og fortsatte: ”Derfor er det en glædens dag, når det nu ser ud til, at vi endelig kan begynde at vende skuden”.
Håber på at undgå puljemidler
Også erhvervsskolernes organisation og flere andre brancheorganisationer var glade for regeringens annoncering, der fandt sted fra Socialdemokraternes sommergruppemøde. Hos flere skoler er meldingen dagen derpå lidt mere afdæmpet, for det konkrete udspil har man ikke set endnu. Som uddannelseschef Allan Vendelbo Kristansen fra Skjern Tekniske Skole, UCRS, med et glimt i øjet udtrykker det: “Jeg er jo vestjyde. Jeg vil godt lige se, hvordan de penge kommer ud. Hvordan og hvor meget vi får gavn af dem, kommer jo an på, hvordan det bliver fordelt, og hvor mange af de penge, der reelt er nye penge. Men jeg er som udgangspunkt optimistisk”.
I lighed med andre skoler, AutoBranchen Danmark har talt med, understreger Allan Vendelbo Kristiansen, at man klart foretrækker en løsning, hvor skolerne får penge efter den såkaldte taxametermodel, hvor tilskud gives per elev, fremfor en model, hvor skolerne skal søge om at få del i puljer. Det kræver nemlig både ressourcer at søge midlerne, og samtidig bliver puljemidler ofte øremærket til bestemte formål, der måske ikke lige passer helt med den enkelte skoles behov.
Frafaldsbekæmpelse skal have opmærksomhed
AutoBranchen Danmark følger også spændt med i, hvordan uddannelsesløftet ender med at blive udmøntet. Her fylder et ønske om, at uddannelserne skal få råd til at opdatere deres udstyr til et niveau, der matcher dagens teknologiske udvikling.
”Hvis vi skal gøre os noget som helst håb om at tiltrække de dygtigste elever til mekanikeruddannelsen, så nytter det jo ikke noget, at de bliver uddannet i at servicere gamle Skodaer fremfor en elbil. En bil i dag er en computer på 4 hjul, og det er jo unge, der har de interesser og evner, der skal udgøre fremtidens mekanikere – eller softwareingeniører kunne man måske nærmest kalde dem”, siger Gitte Seeberg.
Hun lægger dog også vægt på, at udstyr alene ikke altid er nok: ”Jeg håber meget, at nogle af midlerne også kommer til at blive brugt på at bekæmpe det frafald, vi desværre ser fra nogle af uddannelserne inden for vores branche”, siger hun. ”God trivsel blandt de unge og et fokus på, hvad der får dem til at falde fra uddannelserne, bliver altså rigtig vigtigt, hvis vi skal sikre, at vi får færdige faglærte på vores område ud i den anden ende”.
Tidlig rekruttering skal have fokus
Også den tidlige rekruttering har både skolernes og AutoBranchen Danmarks bevågenhed. Her peger Gitte Seeberg på, at den dokumenterede positive effekt af alternative undervisningsformer i folkeskolen, hvor eleverne eksempelvis får lov at lave praktiske projekter:
”I AutoBranchen Danmark har vi set, hvordan projekter som “Hestekræfter på skoleskemaet”, vores samarbejde med Dansk Automobil Sports Union, knytter konkret undervisning i for eksempel matematik sammen med praktiske elementer, og dermed giver eleverne interesse for en uddannelse indenfor autobranchen og de erhvervsfaglige uddannelser. Den slags burde der komme meget mere af, for elevernes interesse for uddannelserne skal vækkes tidligt. Det nytter jo ikke noget at løfte uddannelserne, hvis ingen kender til alle de muligheder”, siger Gitte Seeberg og fortæller, at AutoBranchen Danmark i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger vil sætte fokus på at få videreført initiativet.
Hun roser i den forbindelse også undervisningsminister Mattias Tesfayes melding om, at en erhvervsuddannelse fremover skal give adgang til en universitetsuddannelse på samme måde som en gymnasial uddannelse. Ikke fordi hun ønsker sig, at flere skal gå videre fra en erhvervsuddannelse og ind på universitetet, men simpelthen fordi, det er vigtigt, at erhvervsuddannelser ikke bliver opfattet som en blindgyde:
”I dag er de unge vant til, at der skal være frit valg på alle hylder. Så det nytter ikke noget, at vi pludselig beder dem om at vælge en snæver karrierevej allerede i folkeskolen. Vi skal brede mulighederne ud og vise, at en erhvervsuddannelse kan føre rigtig mange steder hen”.
Ligeværdighed blandt uddannelserne
På College 360 er uddannelsesdirektør Jesper Falkenberg enig i det perspektiv: ”Der er mange af vores lærlinge og undervisere, der startede i gymnasiet, fortæller han og fortsætter: Om man har taget den ene eller den anden sti for at komme i mål er ikke så vigtigt. Men det er vigtigt at få skabt ligeværdighed og ligevægt af kendskab til uddannelserne allerede i folkeskolen, blandt andet ved at skabe mulighed for at prøve anderledes fag og arbejde helt anderledes med kendte traditionelle fag, som dansk og matematik. Langt mere anvendelsesorienteret. Det er jeg sikker på vil motivere flere unge og øge deres lyst og evne til at indgå i samfundet i deres voksne liv. Her er det vigtigt, at det ikke bliver et sidefag, der løses af en vikar, dansklærer eller vejleder. De unge skal møde faglærte, der kan skabe og give de unge indsigt og forståelse for de værdier og oplevelser som de anvendelsesorienterede kompetencer indeholder, og hvordan samspillet imellem traditionelle fag og virkeligheden skaber resultater for den enkelte og samfundet.
Jesper Falkenberg forudser, at netop den diskussion kommer til at udgøre en politisk værdikamp i de kommende år. ”De kommende elever på ungdomsuddannelserne skal have fuld indsigt, så de kan tage et oplyst, ligeværdigt valg om, hvilken uddannelsesretning, de vælger. Jeg bliver en smule bekymret over, når man skriver, at ’nu skal erhvervsuddannelserne også have samme prestige’. For mig handler det ikke om, hvem der har mest værdi. De har lige meget værdi! Og hvis bare flere var oplyste, ville det være muligt for flere at træffe oplyste valg. Vores opgave er at levere relevant undervisning af høj kvalitet og gøre det attraktivt at være en del af erhvervsuddannelserne i samspil med virksomhederne og brancherne. Og der er vi rigtig godt på vej”, slutter han og fortæller, at rekrutteringen på College 360 faktisk går rigtig godt i disse år.
Kontakt
