Landsskatteretten har for nyligt omstødt en af afgørelse fra Skat i en sag, hvor en tilkaldevikar og en virksomhed er blevet pålagt at betale en bøde på over 362.000 kr. i tabt i registreringsafgift på en bil, der blev kørt til og fra Tyskland i forbindelse med en autolakering.
Landsskatteretten har en nemlig en helt anden udlægning af, hvordan man betragter den pågældende vikar i forhold til personens ansættelsesforhold og arbejdsopgave end Skat har.
Sagen går tilbage til 2016, hvor en vikaren blev stoppet tæt på den dansk-tyske grænse i en Mercedes-Benz. Bilen var på vej tilbage til Danmark efter en lakopgave udført i Tyskland. Bilen havde prøveskilte på, og derfor mente Skat, at vikaren brød registreringsafgiftloven ved at køre mellem de to lande. Derfor opkrævede Skat 362.699 kr. af selskabet i registreringsafgift. Men Landsskatteretten fandt det anderledes.
Ansættelseskontrakt var afgørende
En af forklaringerne på at Landskatteretten gik imod Skat var vikarens ansættelseskontrakt. Tilkaldevikaren blev stoppet i den omtalte bil 30. september 2016. Men på det tidspunkt havde Skat endnu ikke modtaget lønoplysninger på medarbejdere fra virksomheden.
Det skyldtes i midlertidig, at ansættelseskontrakten først blev underskrevet den 14. oktober 2016. Samtidig blev vikaren ikke fastansat, men jobansat – deraf betegnelsen som vikar. Og det er en vigtig pointe i forhold til Landsskatterettens afgørelse.
Skat valgte dog, på baggrund af de manglende lønoplysninger, at inddrage virksomhedens faste prøveplader og altså opkræve tabt registreringsafgift på bilen. Også selv om selskabets regnskabsafdeling kan fremvise en udbetaling til vikaren.
Derfor taber Skat
Landsskatteretten lægger vægt på flere ting i afgørelsen. For det første var betingelserne i forhold til vikarens ansættelseskontrakt kontra den opgave, vikaren skulle udføre, i orden. Samtidig overholdt virksomheden også bekendtgørelsen for registrering, da bilen kørte frem og tilbage i forbindelse med den autolakering, som bilen skulle have udført i Tyskland.
Eylem Ünüvar, juridisk chef og advokat hos AutoBranchen Danmark supplerer:
“Man skal også huske, at man senest en måned efter ansættelsesstart har krav på en ansættelseskontrakt. Ergo overholdt virksomheden gældende regler. Sagen fortæller dog noget om, hvor vigtigt det er at have styr på sine ansættelseskontrakter, hvis man kører biler til og fra udlandet i forbindelse med reparationer og lignende opgaver. Især når man benytter faste prøveskilte til formålet”, fortæller Eylem Ünüvar.
Registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, at:
Stk. 2. Prøveskilte må kun bruges til midlertidig eller lejlighedsvis kørsel til følgende formål:
- Afprøvning og indstilling af et nyt køretøj, men ikke til tilkørsel af køretøjet.
- Kørsel i forbindelse med import eller eksport af et køretøj til/fra det sted her i landet, hvor importøren/eksportøren har adresse, herunder virksomhedsadresse.
- Kørselsprøve i anledning af reparation af et køretøj, men ikke til tilkørsel af et istandsat køretøj.
- Afhentning eller udbringning af et køretøj i anledning af reparation eller salg.