Kommende miljøkrav

Hele det europæiske erhvervsliv skal forberede sig på en række nye miljøkrav, som er vedtaget af EU. I første omgang gælder kravene kun for de største virksomheder, men kravene vil løbende komme til at gælde flere og flere, ligesom de største virksomheder vil stille krav til deres underleverandører – herunder eksempelvis i autobranchen – for at kunne leve op til kravene.

Bæredygtighedsdirektivet

Bæredygtighedsdirektivet, CSRD, der løbende træder i kraft, pålægger virksomheder at rapportere på en stribe områder, herunder på deres miljøpåvirkning. Det kommer bl.a. til udtryk ved rapportering på brug af ressourcer, udledning af forurening, håndtering af affald og påvirkning på økosystemer.

Direktivet træder i kraft efter følgende tidslinje:

  • Fra 1. januar 2024: børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte.
  • Fra 1. januar 2025: både børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte.
  • Fra 1. januar 2026: små børsnoterede virksomheder.

Kravene vil dog allerede nu betyde, at de større virksomheder begynder at stille krav til mindre virksomheder om at kunne dokumentere deres miljøpåvirkning.

Bæredygtige investeringer

Udover CSRD har EU også vedtaget taksonomiforordningen, der gælder for finansielle institutioner som banker og forsikringsselskaber og som ventes at betyde, at de finansielle institutioner kommer til at stille krav til deres investeringer og til deres kunder og leverandører.

Overordnet set definerer forordningen, hvad der skal til i EU for, at en økonomisk aktivitet kan kaldes bæredygtig. Samtidig er forordningens formål at fremme investeringer i økonomiske aktiviteter, der bæredygtige.

Hvis man ikke lever op til en stribe klima- og miljøkrav, kan det således bliver svært at opnå finansiering af eksempelvis lån eller sælge ydelserne til de finansielle institutioner, hvor forsikringsbranchen jo udgør en meget stor kunde for skadesbranchen, altså karrosseriværksteder og autolakerere.   

Forordningen definerer seks klima- og miljømål, hvoraf fire handler om miljø. Det drejer sig om bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, om omstilling til cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

Det drejer sig altså om kontrol med kemikalier og spildevand, om genbrug og genanvendelse og om begrænsning af udledning af forurenende stoffer.

For at blive betragtet som en økonomisk bæredygtig aktivitet skal der ifølge taksonomiforordningen leves op til fire kriterier. Dels skal aktiviteten bidrage væsentligt til at nå eller et flere af de seks klima- og miljømål, dels må aktiviteten ikke væsentligt skade et af de seks klima- og miljømål, dels skal aktiviteten overholde minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder og dels skal aktiviteten opfylde EU’s tekniske screeningskriterier.

Cirkulær økonomi

I december 2020 blev EU’s handlingsplan for cirkulær økonomi vedtaget. Planen gælder mere end 30 indsatsområder, der skal sikre at der bruges færrest muligt råstoffer i EU og at mest muligt genanvendes. Formålet er at underbygge den overordnede målsætning fra EU’s Green Deal om klimaneutralitet i 2050. Handlingsplanen er centrum for en række initiativer, der er i proces med at blive vedtaget i EU.

Der arbejdes fx på et nyt batteridirektiv, der skal sikre korrekt genanvendelse af batterier fra bl.a. biler. Samtidig forhandles der også om et emballagedirektiv, der skal sikre genanvendelse af plastemballage, et kemikaliedirektiv og det såkaldte ecodesign direktiv. Ecodesign skal sætte nye minimumsstandarder for produkter i Europa ved, at de skal kunne holde længere, repareres, genbruges og genanvendes.

På det helt jordnære niveau er de nye krav til affaldssortering, der trådte i kraft den 1. januar 2023, også et udtryk for vejen mod en cirkulære økonomi.