Bilforhandlere

Har købmandskabet vundet over ordentligheden?  

Mens milliarderne vælter ind hos importørerne, ser fremtiden mere usikker ud hos mange bilforhandlere. Det er uholdbart.

Debatindlæg af Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, bragt i Motor-Magasinet 31. maj 2024.   

For nylig deltog jeg i en fjernsynsudsendelse om situationen på Bornholm, hvor der i dag kun forhandles fire bilmærker hos i alt to forhandlere. På 15 år er antallet af nyvognsmærker hos forhandlere på Bornholm faldet med 14, og mange har i stedet kastet sig over salg af brugte biler, hvis de ikke helt har lukket forretningen.   

Det betyder i første række, at bornholmerne har væsentligt færre bilmærker at vælge imellem, hvis de skal købe en ny bil lokalt, men mere alvorligt er det, at den autoriserede service også forsvinder for alle dem, der allerede har købt bil. Så skal man til København eller Sverige, hvis garantien skal holdes i live. Det er uholdbart. Og ikke noget, vi som branche kan være tilfredse med at tilbyde vores kunder.   

Forhandlerne på Bornholm lukker ofte ikke, fordi der ikke er efterspørgsel på bilerne eller på serviceværkstederne, men fordi importørerne stiller en lang række bekostelige krav – eksempelvis til hvordan, fliserne skal se ud i salgslokalerne, hvordan kaffen skal smage eller andet som ikke har meget – hvis overhovedet noget – at gøre med den bil, der bliver solgt. De krav, som importørerne stiller, er – som alle i branchen ved – meget dyre at leve op til; vi snakker ofte investeringer i millionstørrelsen.  

Importører bør luge ud i krav

I den forbindelse var min appel til importørerne derfor, at de luger ud i de mest tåbelige og dyre krav, og at man generelt udviser større fleksibilitet og forståelse for landets bilforhandlere. At importørerne prioriterer det langsigtede samarbejde, og at de bidrager til, at der er en god forretning for begge parter og en god oplevelse for deres kunder – og ikke kun for dem selv.  

For ellers er min frygt, at den situation, vi ser på Bornholm, vil sprede sig til resten af landet. Og det er ingen tjent med – og da slet ikke bilejerne.   

I sidste uge offentliggjorde importøren K.W. Bruun sit næstbedste resultat nogensinde. Overskuddet for 2023 løb op i én milliard kroner, kun overgået af 2021, hvor overskuddet efter skat var endnu højere. Egenkapitalen nærmer sig hastigt de seks milliarder. Imponerende tal, må man sige.   

Omvendt har selv meget store nyvognsforhandlere haft svært ved at tjene penge, viser rækken af regnskaber, der er blev offentliggjort på det seneste, hvis der da ikke ligefrem har været tale om underskud.   

Fra K.W. Bruuns side lyder det, at milliardoverskuddet er resultatet af købmandskab og ordentlighed. Ja, ordentlighed.   

Ligeværdighed giver stabile partnerskaber

Købmandskabet kan man ikke nægte, men at ordentlighed skulle være en årsag til, at millioner tikker ind, tillader jeg mig at sætte spørgsmålstegn ved. Jeg tror de fleste, der arbejder i vores branche, har oplevet eller set eksempler på, at købmandskabet af og til trumfer ordentligheden – for nu at sige det pænt. Senest har K.W. Bruun suspenderet privatleasingen i ugevis, så mange bilforhandlere må se kunderne gå til andre forhandlere, selvom de har fulgt K.W. Bruuns krav til punkt og prikke og investeret derefter.   

Det er selvfølgelig dybt utilfredsstillende. Og ordentligt synes jeg heller ikke, det er, selvom det er et eksempel i den pænere ende.   

Forholdet mellem importør og bilforhandlere minder mig ofte om forholdet mellem forsikringsselskaber på den ene side og værksteder og autolakerere på den anden. For ligesom vi ser, at motorforsikringerne er overordentligt lukrative for forsikringsselskaberne, og at pengene vælter ind, ofte fordi man presser citronen ude på værksteder og i malerkabiner, så grundlægges mange af indtægterne hos importørerne også ved, at man presser bilforhandlerne til eller over grænsen.  

Jeg har ikke noget imod at folk tjener penge. Slet ikke. Men som gammel konservativ politiker abonnerer jeg på begrebet borgerlig ordentlighed. Og jeg insisterer på idéen om, at det nu engang også giver mening for de fleste forretninger, at de bygger på stabile partnerskaber, hvor der er en udstrakt grad af ligeværdighed i samarbejdet.  

Det synes jeg desværre, at for mange glemmer.    

Og er det ikke her, skoen trykker, når man ser ud over autobranchen i dag? Det tror jeg. Det handler ikke kun om K.W. Bruun eller om forsikringsselskabet Tryg, der som bekendt dominerer forsikringsbranchen. Men som nogle af de mest markante spillere på markedet har de chancen for at vise, at købmandskab og ordentlighed sagtens kan gå hånd i hånd. Det håber jeg, de vil gøre.   

Kontakt

Gitte Seeberg

Adm. direktør