Sagen drejer sig om en person, der har indregistreret fem køretøjer uden at betale registreringsafgift med Skattestyrelsens accept, fordi de blev kategoriseret som afgiftsfrie udenlandske firmakøretøjer.
Senere traf SKAT (Skattestyrelsen) afgørelse om, at betingelserne for afgiftsfritagelsen alligevel ikke havde været opfyldt. Det betød, at ejeren skulle betale fuld registreringsafgift af de fem køretøjer. I mellemtiden havde ejeren dog videresolgt køretøjerne til nye ejere, der havde betalt registreringsafgift af køretøjerne.
Derfor gjorde den første ejer gældende, at Skattestyrelsens krav mod ham skulle fratrækkes den registreringsafgift, der senere var blevet betalt af køretøjerne. Oprindeligt gav Landsskatteretten ejeren medhold, men Skatteministeriet valgte at indbringe sagen for domstolene.
Højesterets afgørelse blev imidlertid, at A skal betale den fulde registreringsafgift på de fem køretøjer. Det skyldes, at registreringsafgiften på køretøjerne blev stiftet ved ibrugtagningen af køretøjerne på dansk jord, og at den/de senere ejer(e)s indbetalinger var selvstændige ”retsstiftende kendsgerninger”, der ikke har indflydelse på den aktuelle sag.
Dermed valgte Højesteret at stadfæste den dom, der blev afsat i landsretten.
Om dommen udtaler jurist Ida Nynne Daarbak Reislev:
”Dommen er principiel, og derfor nåede den helt til Højesteret. Højesterets afgørelse er ”streng”, og slår altså fast, at et ubetalt afgiftskrav fra tidligere salgsled, ikke kan modregnes i senere, betalte afgifter af senere salgsled. Man kan derfor ikke som tidligere salgsled undgå at betale det fulde afgiftskrav uanset, hvad, der senere måtte være betalt af afgifter til staten.”
Kontakt
