Uddannelse

Husk den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

Virksomheder med mere end 10 ansatte skal have to repræsentanter med den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Med samarbejdspartnere har ABAS Miljøservice lavet et brancherettet tilbud om uddannelse her i foråret. 

Myndighederne stiller krav om, at alle virksomheder skal have en arbejdsmiljøorganisation. Det betyder, at både en ledelsesrepræsentant og en medarbejderrepræsentant skal have taget en lovpligtig uddannelse i arbejdsmiljø. En uddannelse, der tager 22 timer. 

Den udbyder autobranchens samarbejdspartner på miljødelen, ABAS Miljøservice, til foråret sammen med eksterne partnere, der er eksperter på området.  

Uddannelsen foregår over tre dage – to sammenhængende dage i april og en dag i maj. Kurset kan tages både i Roskilde og i Aarhus. 

“I mange virksomheder er man slet ikke opmærksomme på kravet om den her lovpligtige uddannelse, og det kan resultere i både påbud og bøder, hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg. Derfor har vi lavet denne brancherettede uddannelse,” fortæller Jesper Hviid Nielsen, direktør i ABAS Miljøservice. 

“At få påbud og bøder er aldrig sjovt, og det er selvfølgelig også vigtigt, at man er fuldt opdateret på området. Derfor anbefaler vi, at hvis man mangler denne uddannelse, så benyt lejligheden med dette brancherettede tilbud,” siger Nicky Bobak, eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark. 

Se mere om de to kurser her.  

Roskilde: https://bizzup.nemtilmeld.dk/55/ 

Aarhus: https://bizzup.nemtilmeld.dk/58/ 

  

https://www.hse-plus.dk/betingelser-auto-3dage

Kontakt

Nicky Bobak

Eftermarkedschef- og Brugtvognsekspert