Bilforhandlere

Hvidvasklov kan ramme især leasingselskaber med biler

 ”Hvidvask” blev udråbt som årets ord i 2018. Store avisoverskrifter satte nemlig ordet på næsten alles læber. I takt med, at sagerne har rullet, er myndighedernes fokus på brud på hvidvaskloven intensiveret.

Der er en række krav, som skal overholdes fra en virksomhed, der er omfattet af hvidvaskloven, herunder foretagelse af risikovurdering, kundekendskab, kendskab til kundernes forretning, overvågning af kundeforholdet, formål mv. Det er derfor essentielt, at det afklares, hvorvidt hvidvaskloven finder anvendelse for virksomheden, og få procedurer og forretningsgange sat op, så den iagttages.

Manglende overholdelse kan betyde påbud, bøder og et virksomheds-image, der lider et voldsomt knæk.

“Der er et enormt politisk pres og fokus på området i øjeblikket. Også Finanstilsynet har ekstra øje på hvidvaskloven. Loven er ikke kun relevant for banker og finansieringsselskaber, men det rækker videre. Her er min klare opfordring, at man meget hurtigt får lavet en risikovurdering af sin virksomhed, og indført passende politikker “, fortæller Torsten Hylleberg.

Bevågenhed på kurser

Hvis man er bare det mindste i tvivl, er AutoBranchen Danmark klar med to kurser i hvidvaskloven, henholdsvis den 19. marts i Kolding og den 20. marts i Glostrup. Her er partner, Morten Schwartz Nielsen, ligeledes fra advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, kursusleder. Han vil under kurserne blandt andet komme ind på risikovurderingen og de vigtigste elementer i hvidvaskloven for alle, der arbejder med biler.

“En opblomstring af onlinehandel, betyder også, at antallet af distancekunder er øget. Dette kan være kunder, man i princippet aldrig møder. Dette er en direkte følge af, at rigtigt mange processer i relation til leasing af biler kan klaresdigitalt. Møder man ikke sin kunde personligt, skal man være mere påpasselig”, siger Torsten Hylleberg.

Bryder virksomheden hvidvaskloven betyder dette, at virksomheden direkte eller indirekte kan risikere at medvirke til hvidvask eller finansiering af terror.

AutoBranchen Danmark afholder den 19. og 20. marts to kurser i hvidvaskloven – henholdsvis i Kolding og Glostrup. Her vil Morten Schwartz Nielsen, der er advokat og partner hos Lund Elmer Sandager, står for undervisningen. Hvidvaskloven er gældende for alle erhvervsdrivende inden for autobranchen, og især leasingfirmaer er i myndighedernes søgelys.

Du kan tilmelde dig kurset i Kolding på det her link 

Er kurset i Glostrup mere oplagt, så tilmeld dig på det her link

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper