Bilforhandlere

Hvorfor skal kvinder dø oftere i trafikken?

Det kommende valg til Europa-Parlamentet er en oplagt mulighed for at rette op på, at kvinder har langt større risiko for at dø i trafikken end mænd.

Debatindlæg af Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, bragt i Jyllands-Posten d. 16.5 2024.  

Jeg ved ikke, hvor mange gang jeg har hørt, at ligestillingskampen for længst er vundet. At der er ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at kæmpe for. Det er åbenlyst noget sludder. Det handler om løn, det handler om pension og barsel, det handler om muligheder, men det handler også om noget så fundamentalt som sundhed og sikkerhed.  

Det fik jeg endnu en gang bekræftet, da jeg for nylig var ordstyrer til et arrangement på den svenske ambassade, hvor Kvinder & Sundhed overrakte årets ærespris til den svenske professor og ingeniør Astrid Linder, der i fjor blev kåret som en af verdens mest indflydelsesrige og inspirerende kvinder af engelske BBC.  

Hun har igennem en årrække sat fokus på det faktum, at bilers indretning er designet til mænd – og derfor betyder, at kvinder – som jo altså også kører bil, og ja, også køber biler, hvis nogen skulle være i tvivl – har langt større risiko for at komme alvorligt til skade, når uheldet er ude i trafikken. Det gælder både – mest alvorligt – i forhold til at miste livet i en bilulykke, i forhold til at blive fastklemt i bilen og i forhold til at pådrage sig alvorlige skader.  

Nogle studier viser, at kvinder har op mod 47 pct. større risiko for alvorlige eller dødelige kvæstelser i biluheld, mens de har over 70 pct. større risiko for mindre alvorlige skader. Ser man isoleret på piskesmæld, er risikoen for kvinder mellem halvanden til tre gange højere end mænd, hvilket har været kendt i forskningen siden slutningen af 1960’erne.  

Forklaringen? Der er sikkert mange parametre, der spiller ind, men én afgørende ting er, at bilers sikkerhed testes med dukker, der er bygget som mænd. De såkaldte crashtest-dummies skal ifølge reglerne til bilfabrikkerne ligne en gennemsnitlig mand.  

Testes ikke på kvinder

Det betyder i sagens natur, at bilen bliver indrettet for at skåne mennesker, der ligner en gennemsnitlig mand. Sikkert ikke af ond vilje, men det er ikke desto mindre tilfældet. Nakkestøtte, seler, airbags og så videre testes altså med henblik på at beskytte mennesker, der svarer til en gennemsnitlig mand. Det er der selvfølgelig også nogle mænd, der ikke gør – men sikkert er det, at der er endnu flere kvinder.  

Og det kan altså koste uforholdsmæssigt mange kvinder livet.  

Derfor har Astrid Linder, og det er blandt andet det, hun blev hædret for forleden, udviklet verdens første testdukke, der ligner en gennemsnitlig kvinde. Eva hedder hun, og hun både vejer mindre, har en lavere højde og en anden kropsbygning end de hidtidige dukker, og hun reagerer derfor anderledes på de uheld, hun udsættes for i test. Tænk sig, at man ikke har tænkt på det før.  

Men det er fortsat ikke et lovkrav at teste med dukker af begge “køn”, og så vidt Astrid Linder oplyste, er der ingen bilfabrikker, der har taget “Eva” i brug i deres test.  

Når nu vi nærmer os valget til Europa-Parlamentet, bør det for mig at se være et oplagt initiativ at rejse på EU-niveau. Jeg har jo selv en fortid i Europa-Parlamentet, men kendte desværre ikke til problematikken, da jeg selv var folkevalgt. Testdukken Eva er udviklet med støtte fra blandt andet EU, så problematikken er i dag kendt i systemet. Det er bare et spørgsmål om politisk vilje.  

Bilfabrikkerne er mere fokuserede på sikkerhed end nogensinde før. Og det er positivt. Og selvom færre og færre lykkeligvis dør i trafikken, er der stadig tiltag, man kan tage for at gøre bilturen sikrere – også for kvinder.  

Så hvad venter vi på? 

Kontakt

Gitte Seeberg

Adm. direktør