Den 23. august traf Sø- og Handelsretten afgørelse i en yderst principiel retssag, hvor ejeren af en Kia Proceed fra 2013 oplevede et motorhaveri efter fem år. Ejeren ønskede at gøre brug af Kias 7 års fabriksgaranti, men det afviste Kia og dennes autoriserede værksteder, fordi der ”kun” blev fremlagt en servicebog og fire arbejdskort, men ikke fakturaer mv. fra hver enkelt service, som Kia forlanger. De pågældende service var udført af et ikke-autoriseret værksted, og Kia mente ikke, at dokumentationen på den baggrund var tilstrækkelig til at løfte dokumentationskravet.
Sagen endte først i Ankenævnet for biler, der gav bilens ejer ret og dermed pålagde Kia at give kunden adgang til garantien og dermed godtgøre de 35.000 kr. i reparation af bilen. Den afgørelse ønskede Kia imidlertid ikke at følge, og derfor endte sagen i Sø- og Handelsretten, der nu har truffet afgørelse til fordel for Kia.
Sø- og Handelsretten slog fast, at det alene er garantigiver (bilimportør) og dennes repræsentanter (den autoriserede forhandler eller værksted), som kan tage stilling til, om en fejl er garantidækket, og som er berettiget til at udbedre fejlen, hvis der ønskes garantidækning. Sagen er dog langtfra afsluttet som jurist Ida Nynne Daarbak Reislev fortæller:
”Sø- og Handelsretten støttede ganske vidst Kia, men det skete med stemmerne to mod én. Det var de to sagkyndige der stemte til importørens fordel, hvorimod den juridiske dommer stemte til fordel for bilejeren. Det viser, hvor kompleks og uforudsigelig denne sag er, og bilejeren har da også anket afgørelsen til Østre Landsret.”
Juristen uddyber problemstillingen:
”Der har gennem mange år været tvivl om, hvorvidt et udfyldt servicehæfte er nok til at gøre brug af garantien. Kia forlanger bl.a., at der fremlægges dokumentation i form af serviceskema og fakturaer, for at dokumentere, at bilen er vedligeholdt korrekt. Det har ejeren ikke kunne i dette tilfælde og derfor afviser Kia, der er tale om en garantisag. Lige nu er det umuligt at forudsige, hvordan denne sag ender i landsretten eller måske endda skal forbi Højesteret”, siger Ida Nynne Daarbak Reislev.