Det er en unik mulighed her mod slutningen af året for at blive opdateret på de store emner, der rører sig i branchen og få adgang til et stærkt netværk af politiske aktører og kollegaer fra hele den europæiske autobranche.
Hovedtemaer og program
Kom og hør politikere og tunge branche-profiler om formiddagen, når de indtager hovedscenen. Om eftermiddagen er der workshops og mulighed for at gå dybere ned i aktuelle emner sammen med konference-deltagerne.
Programmet indeholder talere som Stella Li, Executive Vice President i BYD, som vil dele strategiske indsigter fra en af de førende kinesiske bilproducenter. Yvan Verougstraete, medlem af Europa-Parlamentet, Bernard Dewit, formand for det belgisk-kinesiske handelskammer, og derudover talere fra Europa-Kommissionen, bilproducenter og eksperter.
Temaerne rammer bredt og handler alle sammen om emner, som er vigtige for hele branchen at forholde sig til i en tid, hvor forandringerne sker i stor hast:
- Elektrificering af bilparken på tværs af EU-landene.
- Formen på de europæiske bilproducenter i et stærkt konkurrencepræget marked.
- Digitaliseringen og adgang til bilers data.
- Nye forretningsmodeller (abonnement, leasing, markedsføring mm.).
- Nye energiformer, herunder batterier og brint.
- Eftermarkedet – indtjeningsmuligheder i fremtiden, cirkulær økonomi og genanvendelse af dele.
Dagen afsluttes med en netværksmiddag, hvor der vil være rig mulighed for at knytte kontakter til kollegaer på tværs af de europæiske markeder og vende dagens mange indlæg og indtryk.
”Det er et meget spændende program med personer, som har indsigt i og indflydelse på, hvad der foregår i branchen. Jeg kan varmt anbefale at deltage, og så er det jo også en god anledning til at have uformelle samtaler med de mange interessante branchefolk, der vil være til stede”, siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark og vice-præsident i AME.
Strategisk samlingspunkt for branchens beslutningstagere
Over 100 forhandlere regnes med at være til stede fra hele Europa sammen med flere brancheeksperter, politiske ledere, EU-kommissærer, direktører fra førende bilproducenter, medlemmer af Europa-Parlamentet samt repræsentanter fra førende brancheorganisationer.
Konferencen er arrangeret i regi af vores nye europæiske organisation Automotive Mobility Europe (AME) og er for dig, der er direktør, afdelingsleder eller har en ledende position inden for branchen.
Vil du også sikre dig en plads, så tilmeld dig her. Det er gratis at deltage til konferencen.
Se det foreløbige program her.
Kontakt





