Sagen handlede om, hvorvidt en bilforhandler var momspligtig af salget af en række byttebiler. Landsretten behandlede sagen som første instans, da den blev vurderet til at have principiel og vidtrækkende betydning for hvordan bilforhandlere skal afregne moms ved salg af deres byttebiler, som inden videresalget har været benyttet som firmabiler hos bilforhandleren selv.
Landsretten slog i dommen fast, at bilforhandlerens videresalg af de konkrete biler ikke var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 2, 2. led. Bilforhandleren havde taget biler i bytte fra privatpersoner som led i bilhandeler til kunderne. Bilerne havde efterfølgende været anvendt midlertidigt som firmabiler for bilforhandlerens ansatte.
Retten fastslog, at bilerne i hele bilforhandlerens ejerperiode reelt set måtte anses for at have været til salg og dermed indgik i virksomhedens varelager. Bilerne kunne derfor på intet tidspunkt anses for at være udtaget af virksomheden, mens der derimod som tjenesteydelse var udtaget det personalegode, at bilerne midlertidigt var stillet til rådighed for enkelte medarbejderes private brug med en række begrænsninger, som det følger af momslovens § 5, stk. 2.
Landsretten lagde endvidere vægt på, at bilerne måtte anses for købt og solgt som led i den almindelige bilforhandlervirksomhed. I udgangspunktet var bilforhandleren derfor i medfør af momslovens § 42, stk. 6, berettiget til momsfradrag for samtlige udgifter virksomheden havde haft til reservedele, ekstraudstyr og klargøring af bilerne. Landsretten lagde vægt på, at bilforhandleren ikke havde godtgjort, at nogen af de afholdte udgifter alene blev afholdt som led i at bilerne også var stillet til rådighed for virksomhedens ansatte.
Bilforhandleren var derfor berettiget til momsfradrag for sine udgifter til bilerne, og da der således ikke havde været tale om dobbeltbeskatning, kunne den ”blandede” anvendelse af bilerne som opstod ved at bilerne midlertidigt blev anvendt som firmabiler, ikke føre til, at salget af bilerne var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 2, 2. led.
Dommen ikke i strid med administrativ praksis
Virksomheden havde under retssagen gjort gældende, at der forelå administrativ praksis fra SKAT (nu Motorstyrelsen) i henhold til SKATs juridiske vejledning, der godtgjorde, at bilerne kunne momsfritages. Det var landsretten dog uenig i, retten fandt ikke, at den påberåbte praksis omhandlede situationer som omstændighederne i denne sag var omfattet af. Retten fandt ikke, at der kunne anses for at være en klar og entydig praksis, der medførte, at udfaldet af sagen var udtryk for en ændret praksis på området.
Som bilforhandler skal man i fremtiden derfor være meget opmærksom på, hvordan byttebilerne benyttes indtil videresalget, hvis retten til momsfritagelse ikke skal bortfalde. Det er i hvert fald nu slået fast med denne dom, at hvis byttebilerne stilles til rådighed som firmabiler for virksomhedens ansatte i denne periode, så vil retten til momsfritagelse bortfalde. Så kan det hurtigt blive et dyrt personalegode for bilforhandleren.
Klummen er bragt i Motor-magasinet den 29. oktober 2021.