Bilforhandlere

Mangel på lærlinge: Vi skal selv gøre noget

Hos et af landets største bilhuse, Ejner Hessel, har de masser af lærlinge. Rundt regnet en fjerdedel af det tekniske personale er lærlinge – hvilket ikke er usædvanligt i autobranchen. Men det er blevet sværere at få elever. De kommer ikke længere af sig selv.

Derfor gør man noget ved det hos Ejner Hessel, og det vil HR-chef Jesper Brahm fortælle om og opfordre andre til også at gøre, når han deltager i debatten om uddannelse på branchedagene ”Vores Autobranche” på Gram Slot den 7. og 8. maj.

”Vi skal ikke bare sidde med hænderne i skødet. Vi anbefaler, at man går i dialog med de lokale skoler og får skabt en kontakt. Det kan bare være et sodavandsmøde med de unge, hvor man får præsenteret branchen og sin virksomhed,” siger Jesper Brahm, som selv hos Ejner Hessel har skabt en succes med erhvervspraktik. Bilhuset har lavet et samarbejde med fem kommuner, hvor man tilbyder erhvervspraktik til de unge. Ejner Hessel har ikke selv plads til alle de unge, og har derfor rakt hånden ud til andre bilforhandlere og værksteder i de samme kommuner. Det betyder, at de nu er flere virksomheder, som arbejder sammen om en praktikuge, som også indeholder en forældreaften med foredrag.

”Det har været godt, og har givet interesserede unge. Vi vil gerne ud i flere byer,” siger Jesper Brahm.

Senest har han skabt en indgang til de tekniske skoler, hvor virksomheden har fået taletid på Grundforløb 1 og Grundforløb 2. Der har de benyttet muligheden for at fortælle om mulighederne og karrierevejene indenfor lastvogn og karrosseri.

Og for de elever, som er kommet ind i virksomheden, har man taget et nyt initiativ. To elever er på forsøgsbasis blevet tilbudt et udlandsophold på tre måneder på et Mercedes-værksted i Belgien.

På Skjern Tekniske Skole har de nu langt mere kontakt til folkeskoler og efterskoler end for bare ganske få år siden. For det er i folkeskolerne, at interessen skal skabes.

”Det er vigtigt, at virksomhederne er om sig. Vi er i kontakt med folkeskolerne helt ned i 7. klasse, og det er godt, at de hører om uddannelserne tidligt, men det virker bedst, når det også kombineres med virksomhedernes input. De unge har ikke forældre, som kan fortælle dem, hvad det vil sige at være mekaniker – det skal der en mekaniker til at gøre. Og så skal jobannoncerne være synlige for så mange som muligt. Mødrene skal kunne se, at det er en branche, som søger elever,” siger Allan Kristiansen, der er uddannelseschef på Skjern Tekniske Skole.

Allan Kristiansen deltager også i debatten om uddannelse på Vores Autobranche den 7. og 8. maj. 

Se programmet for branchedagene her.

Bemærk, at tilmelding er gratis indtil 7. april.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper