Bilforhandlere

Medlemsbesøg skal fjerne GDPR-tvivl

Lige så vigtigt som det er at opbevare og behandle data, lige så vigtigt er det at slette persondata korrekt. Derfor har Datatilsynet udarbejdet en guide til, hvordan en korrekt sletning af data skal foregå. Guiden er delt op i afsnit, hvor man får svar på eksempelvis slettefrister, procedure for sletning, retten til at blive glemt og vigtig opfølgning.

Men selv om emnet persondata omtales mere end nogensinde, kan det stadig være meget svært at finde rundt i den mange eksempler og guides til, hvordan man overholder reglerne og derved undgå bøder, der risikerer at være helt op til fire procent af den samlede omsætning.

Derfor er Flemming Ransborg, konsulent hos AutoBranchen Danmark, klar til at komme forbi de medlemmer, som stadig føler sig usikre på, om man har helt styr på den rette håndtering, brug og opbevaring af persondata.

“Jeg kan hjælpe bilforhandlere og andre interesserede medlemmer med både de eksterne og interne retningslinjer. Og nogle gange er det nemmest at forklare på et fysisk besøg, hvor vi også lige kigger på, hvordan man i det daglige behandler data”, fortæller Flemming Ransborg.

AutoBranchen Danmark holder samtidig flere kurser, hvor både persondata og markedsføring er omdrejningspunkterne. Det sker eksempelvis den 6. februar i Kolding og den 12. februar i Glostrup.

Her står advokat Torsten Hylleberg fra Lund Elmer og Sandager for undervisningen, og juridisk chef hos AutoBranchen Danmark Eylem Çağrışan Ünüvar er også med.

Du kan læse mere om kurser om persondata på det her link.

Indehavers ansvar

Til at supplere de løbende medlemsbesøg og møder har AutoBranchen Danmark udarbejdet sitet AutoBranchen Persondataunivers, som findes på abdk.dk. Her kan både bilforhandlere og autolakerere gennemgå de vigtige punkter, som skal overholdes. Fra Flemming Ransborg lyder det:

“Som indehaver af virksomheden skal man jo hele tiden tænke på, at man har ansvaret. Derfor skal man også have en række løbende kontroller, som opretholder den rette GDPR-politik om eksempelvis CPR-numre, kørekortoplysninger og så videre”, forklarer Flemming Ransborg.

“Uanset hvilken tvivl, man måtte lægge inde med som medlem, kommer jeg meget gerne forbi og kommer til bunds i emnet”, siger AutoBranchen Danmarks kørende konsulent, der besøger medlemmer i både øst og vest.

Når man taler om GDPR, tales der typisk om “behandling af persondata”. Men hvad betyder det egentlig? En behandling betyder typisk:

  • Indsamling og registrering af data om kunder.
  • Opbevaring af data, videregivelse og brug.
  • Sletning eller blokering af data.

Så snart en bilforretning behandler data om kunder, bliver den dataansvarlig. Det betyder dog ikke, at den dataansvarlige ejer data. I stedet forventes det, at den dataansvarlige holder sig til GDPR-reglerne.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper