Bilforhandlere

Ny aftale om finansiering vækker stor interesse 

I en tid med fokus på omkostninger og indtjening, og hvor hver eneste femøre bliver vendt og drejet, så gør det en forskel med gode fordelsaftaler. 

Det mærker AutoBranchen Danmarks konsulenter nærmest dagligt.  

Nye medlemmer melder sig på banen og eksisterende medlemmer ser nye muligheder. Det fortæller medlemskonsulent Kim Quistgaard, der har særligt fokus på at hjælpe medlemmerne til at få det optimale ud af deres medlemskab af AutoBranchen Danmark. 

“Særligt er vores nye aftale med Santander meget attraktiv for bilforhandlerne hvad enten de sælger nye eller brugte biler. Flere andre aftaler bidrager også til forretningen, og når det gøres op, så kommer gør det altså en bemærkelsesværdig forskel på bundlinjen. Både i store og små virksomheder gør de store øjne, når de ser mulighederne,” fortæller Kim Quistgaard. 

Den nye aftale med Santander, som Kim Quistgaard omtaler, træder i kraft ved årsskiftet, og den gør det ekstra attraktivt for forhandlerne at formidle finansieringer via AutoBranchen Danmark Finans. 

Fordelsaftalerne er udvalgt og forhandlet på plads med det formål at give AutoBranchen Danmarks medlemmer værdi for pengene. Det betyder, at der altid er aftaler og rabatter, der kan betale sig. De er tilpasset specifikt til branchen.  

“Jeg tror også, at der er eksisterende medlemmer, som glemmer at benytte sig af mulighederne i fordelsaftalerne. Aftalerne er lavet for medlemmerne, så det er synd ikke at bruge dem. Faktisk er det også dumt, for det er penge, der ellers ville havne på bundlinjen eller kunne gøre gavn andre steder i forretningen uden, at man behøver gøre mere end man allerede gør i forretningen,” siger Kim Quistgaard.  

Santander har været samarbejdspartner med AutoBranchen Danmark i 12 år, og der er også andre langvarige aftaler. Det gælder eksempelvis forsikringsselskabet Gjensidige, der også er en betydelig samarbejdspartner. Det langvarige samarbejde betyder, at samarbejdspartnerne kender branchen indgående og aftalerne kan forbedres undervejs. Samtidig kommer der også hele tiden nye og attraktive aftaler, der følger op på de behov, der er i branchen.  

“Selv om fordelsaftalerne som oftest rummer en økonomisk fordel, har AutoBranchen Danmark også en række andre medlemsydelser. Her vil jeg særligt fremhæve den juridiske rådgivning. Vores jurister besvarer masser af spørgsmål og hjælper mange medlemmer, men der er også medlemmer, som glemmer, at de kan hente en rådgivning her som en del af deres medlemskab”, siger Kim Quistgaard.  

Vil du høre mere om AutoBranchen Danmarks fordelsaftaler, så kontakt konsulent Kim Quistgaard på telefon 3125 7004 eller Flemming Ransborg på telefon 2530 4650. Vil du tale med AutoBranchen Danmarks jurister, så ring på telefon 3331 4555 eller skriv til jura@abdk.dk. 

Kontakt

Henrik Bitzer

Partnerskabschef