Bilforhandlere

Ny beregner af grøn ejerafgift mv.

Motorstyrelsen har lanceret en beregner, der skal gøre det lettere at beregne de periodiske afgifter på køretøjer.

På sin hjemmeside har Motorstyrelsen gjort en ny onlineberegner tilgængelig. Formålet med beregneren er at kunne udregne de samlede periodiske afgifter for en bil.

Det kræver dog at man kender brændstofsforbruget, hvis bilen er fra før 1. juli 2021 eller CO2-udledningen derefter. Men derefter vil den give dig et udspecificeret beløb for bilens periodiske afgifter. Beregneren kan også beregne afgifterne frem til 2026.

På samme side beskrives forskellige typer af periodiske afgifter samt beregning og betaling af dem på tværs af drivlinjer.

Jurist hos AutoBranchen Danmark Ida Nynne Daarbak Jensen er positiv over den nye beregner.

”Det er positivt, at Motorstyrelsen nu stiller en beregner til rådighed for branchen. Det bør gøre det lettere at beregne de løbende afgifter både på tidspunktet for et salg, men også med henblik på at give forbrugeren tryghed for, hvordan de løbende afgifter vil udvikle sig over de kommende år”, siger Ida Nynne Daarbak Reislev.

Kontakt

Juridisk hotline