Den 8. november 2023 blev et lovforslag om arbejdstidsregistrering fremlagt i Folketinget.
Lovforslaget, der inkluderer krav om registrering af arbejdstid, forventes nu at træde i kraft den 1. juli 2024, en udsættelse fra den oprindelige plan om 1. januar 2024.
Baggrund og oprindelse af lovforslaget
Lovforslaget opstod som en konsekvens af EU-domstolens afgørelse den 14. maj 2019 (Deutsche Bank), som påpegede, at medlemsstaterne skal sikre, at arbejdsgivere implementerer et pålideligt tidsregistreringssystem for daglig arbejdstid for hver enkelt medarbejder. EU-domstolens håb med den nye pligt til at registrere arbejdstid er, at der bliver skabt et objektivt grundlag for en dialog mellem arbejdsgiver og medarbejder om, hvordan arbejdstiden og opgaverne hænger sammen.
I 2020 nedsatte Beskæftigelsesministeriet en arbejdsgruppe for at undersøge måder at integrere EU-domstolens praksis i dansk lovgivning.
Undtagelser for selvtilrettelæggere
Lovforslaget åbner for undtagelser for visse medarbejdere, kendt som “selvtilrettelæggere,” fra visse bestemmelser i loven, herunder pause, 48-timers reglen og natarbejde. Dette gælder for medarbejdere, hvis arbejdstid ikke kan måles eller fastsættes på forhånd på grund af særlige træk ved deres arbejde eller når medarbejdere selv kan fastlægge deres arbejdstid. Hvis en medarbejder er undtaget, kræves der ikke registrering af arbejdstiden, men dette skal specificeres i ansættelseskontrakten. Definitionen af “selvtilrettelægger” vil blive afgjort individuelt baseret på konkrete omstændigheder.
Fleksibilitet i maksimal ugentlig arbejdstid (“opt-out”)
Det nuværende lovforslag vil også give muligheden for at fravige den nuværende regel om en maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer for overenskomstdækkede medarbejdere, der udfører samfundskritiske arbejdsfunktioner under rådighedsvagter (kaldet “opt-out”). Dette kræver en aftale mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i overenskomsten. En medarbejder, der har indgået en individuel aftale om “opt-out,” har dog ret til at tilbagekalde sit samtykke med rimeligt varsel.
Ikrafttræden af ændringerne
Ifølge lovforslaget træder ændringerne i kraft den 1. juli 2024. Den oprindelige plan om at implementere ændringerne den 1. januar 2024 er blevet udskudt for at give virksomhederne mere tid til at tilpasse sig de nye regler.
Hvad er næste skridt?
Lovforslaget er nu på bordet, og AutoBranchen Danmark følger nøje med i lovgivningsprocessen.
Vi vil blandt andet arbejde for at få klarhed over, hvilke medarbejdere der kan betragtes som “selvtilrettelæggere.”
Vi informerer nærmere, når lovforslaget er endeligt vedtaget.