Samlet eksporterer Danmark varer og tjenesteydelser til Storbritannienfor godt 110 mia. kroner om året. Og vi importerer tilsvarende for omkring 90 mia. kroner, viser en analyse fra Danmarks Statistik. Men hvad med den danskeautobranche og følgevirkningerne for bilforhandlere, værksteder og andre aktører med biler i centrum?
Autogrossist forventer svag effekt
Hos Danmarks største autogrossist, FTZ, lever man af at sælge et utal af reservedele til autoværksteder og bilhuse. FTZ er afhængig af europæiske produktionsapparater for at få værdikæden til at hænge sammen. Men for Sven Kristensen, CEO hos FTZ, kommer brexit næppetil at skade den leverance af bildele, som FTZ kører rundt i Danmark med flere gange om dagen.
”Min vurdering er, at brexit ikke får den store konsekvens for os som leverandør til den danske autobranche. Vi har undersøgt sortimentet for at helgardere os, men vi har ingen nøgleleverandører i Storbritannien. Derfor har det ikke den store betydning direkte målt hos os”, siger Sven Kristensen.
Direktøren understreger, at brexit som helhed i sagens natur kommer til at sætte sine tydelige spor på dansk erhvervsliv. Ifølge Danmarks Statistik er over 40.000 danske job relateret til handel med Storbritannien. En mere detaljeret opdeling viser dog, at det er fødevareindustrien, metalvareindustrien, fremstilling af motorer, vindmøller og fremstilling af andre maskiner, som især kan knyttes til eksporten til Storbritannien.
”Vi som autogrossist er i højere grad afhængig af Tyskland og de asiatiske lande, når det kommer til reservedele til biler. Storbritannien har historisk set været mest kendt for sin samleproduktion og i mindre grad bilrelaterede komponenter”, siger Sven Kristensen.
Mange producenter er globale
Hos Danmarks andenstørste autogrossist, au2parts, sover direktør Niels H. Skak heller ikke dårligt på grund af brexit. Han er overordnet bedrøvet over brexit og de konsekvenser, det får for Danmark, EU og briterne selv. Men set fra sin direktørpost i au2parts, vil det ikke rykke rundt på ret meget.
”Visse logistikcentre i Storbritannien kan blive berørt med hensyn til biler og reservedele. Vi har undersøgt vores led, og mange af vores leverandører er store, globale spillere, der har produktionsanlæg mange steder i verden. Hvis eksportvilkårene ud af Storbritannien bliver for ugunstige, flytter produktionen bare et andet sted hen”, siger Niels H. Skak.
”Vi har sikret os med at afsøge alternative leverandører inden for de felter, hvor der er en potentiel risiko. Men jeg vurderer stadig, at effekten på den danske autobranche bliver meget lille”, fortæller direktøren for au2parts.
En lignende analyse kommer fradanske Triscan i Aarhus, som ligeledes er producent og distributør af reservedele. Her er man praktisk talt også uafhængig af britiske underleverandører, oplyser Thomas Fuglsang, der er marketingschef hos Triscan.
Uafklaret importørled
Hos Jaguar Land Rover, en af de ældste aktører på den britiske hjemmebane, er situationen så uvis, at den danske importør ikke kan sige noget om den direkte påvirkning endnu. Det oplyser Michael Lund, som er landechef hos British Car Import A/S, der importerer Jaguar og Land Rover i Danmark.
”Vi kender ikke konsekvenserne og vil gerne vente med uddybende kommentarer, til der kan blive tale om en mere konkret udmelding”, siger Michael Lund.
AutoBranchen Danmark har været i kontakt med flere andre bilmærker, som har produktion i Storbritannien, og her kommer lignende svar. Ingen tør spå om, præcis hvilke konsekvenser det får, hvis flere produktionsanlæg lukker i Storbritannien. I risikozonen er både Jaguar Land Rover, Nissan og Honda som de mest toneangivende. Dog peger flere på, at en stor del af den britiske produktion eksporteres til det nordamerikanske marked.
Analyser alle led af værdikæden
Både Erhvervsstyrelsen og Udenrigsministeriet anbefaler, at man som dansk virksomhed, hvis man ikke allerede har gjort det, undersøger hele værdikæden i forhold til britiske varer og tjenesteydelser. Det er vigtigt, for at minimere risikoen for skjulte overraskelser, fortæller Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.
”Er man bilforhandler, værkstedsejer eller arbejder med autolakering, kan der sagtens være varer og tjenesteydelser, man i første omgang ikke lige har tænkt over kommer fra Storbritannien. Derfor er det vigtigt at få belyst alle led, og her hjælper både Erhvervsstyrelsen og Udenrigsministeriet med tjeklister”, siger Gitte Seeberg.
Hvis Storbritannien og EU lander en aftale, vil alle nuværende regler inden for blandt andet forretningsdrift med Storbritannien gælde frem til 31. december 2020.
”I en global verden kan man typisk få dækket sine behov fra flere forskellige markeder. Det er blot vigtigt at få det afklaret hurtigst muligt, så man kan omstille forretningen på eventuelt nye leveringstider, priser og så videre”, fortæller Gitte Seeberg fra AutoBranchen Danmark.
Hjemmeproduktion rammes hårdt
Situationen er også alvorlig, hvis man kigger på bilfabrikkerne på britisk jord. 57.000 mennesker er direkte beskæftiget med at samle biler, og på de fabrikker har man nu i flere år mærket en markant faldende interesse for at investere i netop den britiske produktionsmaskine.
Investeringernes størrelse er gået fra omkring 2,8 milliarder kroner i første halvår af 2018 til 750 millioner kroner i første halvår af 2019. Kort før briternes EU-farvel lå de typiske halvårlige investeringer på cirka 10 milliarder kroner. Swindon, der ligger godt to timers kørsel fra London i vestlig retning, er de seneste måneder blevet synonym med brexit og den massive usikkerhed, som hersker blandt de store bilproducenter i forhold til, om de skal blive i Storbritannien eller flytte produktionen ud. Alene Honda beskæftiger 3.500 ansatte i Swindon, og de mennesker sætter godt 150.000 biler sammen om året, hvoraf størstedelen eksporteres til Nordamerika.