AutoBranchen Danmark har etableret en fordelsaftale med RentLog. Den har før været præsenteret i nyhedsbrevet og flere medlemmer bruger den også allerede. Nu har RentLog sikret integration med en række systemer, som gør hverdagen brugen endnu nemmere. Eksempelvis integration med CDK, Datamann, Interdan, Auto IT og TjeKvik. Det oplever de hos V. Holm Jensen i Odense, der forhandler Opel, Suzuki, Mitsubishi og Honda.
Her har man på den ene adresse 22 lejebiler på karrosseriværkstedet, 10 biler på mekanisk værksted og så har de tre på et andet mindre værksted få kilometer væk.
Servicechef Kim Vobbe fortæller, at han hos V. Holm Jensen hele tiden har overblik over, hvilke biler, der er ude at køre og hvilke, der skal ud at køre.
“Hvis vi mangler en bil det ene sted, kan vi hurtigt se, om der er en ledig et af de andre steder og så booke den med det samme. Vi behøver ikke ringe sammen for at spørge hinanden, og der ligger ikke en masse små sedler hist og pist. Det er langt nemmere og giver et meget bedre overblik,” fortæller han.
“Vi er langt bedre forberedt, når kunden kommer. Samtidig giver det os en sikkerhed på GDPR-fronten. I stedet for en lejekontrakt på papir, som kunden måske mister undervejs eller lader ligge i handskerummet til næste bruger af bilen, så foregår det hele elektronisk. Skal kunden bruge bilen en dag ekstra, kan jeg blot opdatere den elektroniske lejekontrakt,” siger Kim Vobbe videre.
Han roser også RentLogs kalendersystem, som han mener er visuelt “godt skruet sammen” og giver et godt overblik.
RentLog arbejder sammen med AutoIT om en række systemer og tilbyder på den måde integration til mange systemer. Når kunder fx gerne vil booke en værkstedstid online, kan de nu også booke en lejebil online ved samme lejlighed.
RentLog arbejder sammen med AutoIT om en række integrationer og tilbyder på den måde fleksible løsninger til forhandlerne. Når kunder fx gerne vil booke en værkstedstid online, kan de nu også booke en lejebil online ved samme lejlighed gennem Auto IT’s ”EasyBooking”.
“Vi møder også flere forhandlere, som nu ser en fordel i at nogle af deres mange biler online kan lejes ud i weekenden og således ikke behøver at stå på parkeringspladsen. Det hjælper RentLog også med at administrere i den fælles løsning med AutoIT, EasyRent,” fortæller Anja Kjeldahl, en af stifterne bag RentLog.
For værkstederne er udlejningsbilerne ofte til besvær. Måske får man heller ikke tjekket, om seneste bruger har fyldt tanken op. Man får heller ikke nødvendigvis tjekket om der er kørt for mange kilometer eller om der er lavet skader på bilen. Til tider kan man måske endda glemme at sende kunden en opkrævning for lejen af bilen. Alt dette undgår værkstedet med RentLog.
“Vi sørger for, at det hele ligger i systemet, at du skal tjekke det, når du modtager bilen retur. Besværet og forglemmelserne er elimineret,” fortæller Anja Kjeldahl.
Medlemmer af AutoBranchen Danmark får tre måneders gratis test af systemet samt to gratis konsulenttimer, så din virksomhed bliver hjulpet godt fra start.
Hvis du vil høre mere om RentLog så kontakt Anja Kjeldahl fra mSystems på 40371631 eller partnerskabschef i AutoBranchen Danmark, Henrik Bitzer på 3147 4997.
Læs mere om fordelsaftalen med RentLog i Fordelskataloget. Kræver medlemskab af AutoBranchen Danmark.