Bilforhandlere

Han vandt over sin importør: Dommen vil skabe bedre forhold mellem importør og forhandler

Denne artikel er fra AutoBranchen Danmarks medlemsblad Magasinet AutoBranchen Danmark. Læs hele magasinet her

I maj vandt den østrigske Peugeot-forhandler Josef Büchl en retssag mod den østrigske Peugeot-importør. Betydelige dele af forhandlerkontrakten blev kendt ulovlig og dermed vandt forhandleren en stor sejr for alle europæiske mærkeforhandlere. AutoBranchen Danmark har interviewet manden, der valgte at sige stop, da hans importør gik for vidt.

Hvordan vil du beskrive dit forhold til din importør?
De første mange år havde jeg et fremragende samarbejde med PSA i Østrig. Vi vækstede hurtigt, og det blev der lagt mærke til i branchen og hos PSA. Det begyndte at gå ned af bakke med samarbejdet i årene omkring finanskrisen. PSA ville bestemme mere, og det betød mindre indflydelse til mig, som forhandler. Da Peugeot var i krise i 2011-12 blev skruen strammet yderligere. Det var ikke kritisk endnu, men samarbejdet var blevet markant dårligere.

Jeg fik nok i 2015, hvor jeg blev pålagt en efterudligning på 4.000 euro af Peugeot i Østrig. Jeg havde udført garantireparationer, efter de gældende forskrifter og alle sager var afsluttet til alles tilfredshed. Men i 2015 krævede PSA 4000 euro i efterudligning, fordi taksterne efterfølgende var blevet ændret. Det var ikke retfærdigt. Ifølge østrigsk ret må man ikke rette i afsluttede og anerkendte garantireparationer. Jeg prøvede at fortsætte den gode dialog, som jeg tidligere havde haft med PSA, men de ville ikke bøje sig, og det ville jeg heller ikke. Så der blev ikke noget forlig.

Hvilke tanker gjorde du dig om at føre en sag?
Jeg har gjort mig rigtigt mange tanker. Det er ikke en nem beslutning at træffe. Det var først efter en næsten et år lang dialog med Peugeot, at jeg i 2016 tog beslutningen. Jeg var blevet truet med bøden på de 4.000 euro, men det ville jeg ikke finde mig i. Så jeg truede med at købe for 100.000 euro færre reservedele af PSA end normalt. Det reagerede PSA ikke på, så jeg måtte købe mine reservedele andre steder. Der var ingen mulighed for forlig. Det blev et stort samtaleemne i branchen. Alle hos Peugeot i Wien kendte til sagen og mange forhandlere talte også om den. I to år forhandlede jeg med forhandlerforeningenom, hvordan sagen skulle føres. Til sidst blev det splittet op i punkter, som var salgsorienterede og punkter der var værkstedsrelateret. Sagen har varet i halvandet år.

Forventede du at vinde sagen?
Jeg er et positivt menneske, så jeg forventer altid at vinde. Det gjorde jeg også i denne sag.

Er du tilfreds med ”kun” at vinde på en del af punkterne?
Ja, jeg vidste godt, at jeg ikke kunne vinde på det punkt, der omhandler corporateidentity (indretning af butikken red.). Peugeot havde bl.a. betalt for en del af fliserne i butikkerne. Men vi valgte at føre sagen alligevel.

Hvilket punkt som du vandt, var det vigtigste?
Ankesagen begyndte allerede efter par uger, så det kan jeg ikke sige noget om endnu.

Har PSA i Østrig opsagt dig som forhandler?
Nej det har de ikke. Jeg forventer heller ikke, at det kommer til at ske så længe appelsagen kører. Så må vi se derefter.

Ønsker du at fortsætte som forhandler af PSAs mærker?
Ja, absolut, jeg elsker mit arbejde med Peugeot, Citroën og Opel.

Hvad er dine forventninger til ankesagen?
Jeg forventer en stadfæstelse. Det går forholdsvis hurtigt, da hverken nye vidnereller parterne skal afhøres. Det er kun dommerne, der skal vurdere sagen.

Ved du hvornår ankesagen starter?
Det vides ikke endnu, men den bør være afsluttet i oktober, november eller december.

Hvordan ser du det fremtidige forhold mellem bilimportører og forhandlere?
Jeg tror på, at dommen vil være med til at skabe et bedre forhold mellem importører og forhandlere. Det er nødvendigt, at der kommer en bedre dialog og lydhørheover for hinandens problemer.

Tror du, at din dom kan være med til at sikre forhandlerne bedre vilkår i både Østrig og resten af EU?
Det er jeg helt sikker på. Det er ikke kun et problem i Østrig, så jeg er fuldstændig sikker på, at importørerne over hele Europa må genoverveje deres metoder.

Reaktion fra andre forhandlere?
Jeg har modtaget rigtigt mange positive tilkendegivelser og lykønskninger fra både Østrig og Tyskland. Det har vakt stor glæde hos forhandlere af alle mærker, og sådan bør det også være.

Denne artikel er fra AutoBranchen Danmarks medlemsblad Magasinet AutoBranchen Danmark. Læs hele magasinet her

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
Klaus Schultz

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper