Bilforhandlere

Kig ind i fremtiden med Vores Autobranche

Langt de fleste danske bilforhandlere, værksteder og autolakerere modtager her i slutningen af november magasinet “Vores Autobranche”. Magasinet kigger ind i fremtiden, ser på grøn omstilling og ser på, hvordan branchen i det hele taget kan og bør gribe de nærmeste år an. 

“Vi i AutoBranchen Danmark var sidste år med til at skyde konferencen “Vores Autobranche” i gang med to dages forrygende branchedage i Gram i Sønderjylland sammen med Motor-magasinet. Situationen omkring covid-19 gjorde en gentagelse umulig denne gang. Motor-magasinet har alligevel gjort et forsøg på at skabe noget for hele branchen, og det er vi glade for at støtte op om,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.  

Den grønne omstilling er omdrejningspunktet i en artikel, hvor AutoBranchen Danmark giver sine bud på den nærmeste fremtid. 

“Forhandlere og værksteder skal vide noget om alting – plugin, hybridbiler, elbiler og brintbiler, men også dieselbiler, der i dag er langt renere end mange tror. Det er en viden, folk vil efterspørge hos forhandlerne,” siger Gitte Seeberg i magasinet. 

I samarbejde med Dansk Metal og VUC Erhverv har AutoBranchen Danmark etableret et tilbud om efteruddannelse, som bliver rullet ud i hele landet i 2021 i det omfang corona-nedlukninger tillader det. Også det kan du læse om i Vores Autobranche.  

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø peger på, at branchen kan blive fremtidens helte, der kan være med til at definere, hvordan befolkningen kommer til at bevæge sig rundt. 

Liselotte Lyngsø har fire pointer om fremtiden: 

  • Tendenser på arbejdsmarkedet og Covid-19 vil betyde, at mange vil arbejde mere hjemmefra i fremtiden. Alle der kan, vil gøre det. Det gælder også internt i autobranchen. 
  • Det øgede hjemmearbejde vil give et boost til forretningslivet i mange lokalsamfund. Det vil påvirke at fra butiksliv til bilmekaniker. 
  • Den grønne agenda vil accelerere voldsomt, og forbruger vil stille høje og skrappe miljøkrav til vare- og serviceleverandører. Det krav skal virksomhederne matche. 
  • Kørsel vil handle om at skabe et trivselsløft i forhold til det psykiske, fysiske og sociale miljø omkring trafikanterne – smart data om vores adfærd og reaktionsmønstre vil gøre os langt klogere på os selv og andre. 

Vores Autobranche indeholder masser af læsestof til både nyvognsforhandlere, brugtvognsforhandlere, værksteder og andre i autobranchen.  

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
Klaus Schultz

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper