Fra flere forhandlere forlyder det, at ordrebøgerne skrumper. Kunderne melder afbud til værkstedet, fordi besøget kræver, at der skal krydses kommunegrænser.
Myndighederne har ikke udstedt forbud mod at krydse kommunegrænser, men anbefaler på det kraftigste, at borgerne i de syv kommuner, som er Jammerbugt, Læsø, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Thisted og Vesthimmerland, bliver inden for egen kommune. Borgerne bør derfor kun krydse kommunegrænser, hvis de skal varetage kritiske funktioner i deres arbejde, og det får kunderne til at melde afbud.
“Folk ringer afbud til værkstedet i stor stil. I salgslokalerne er det som om, nogen har klippet stikket til telefonerne. Vi har medarbejdere, der ikke skal krydse kommunegrænser, og derfor godt kan komme på arbejde, men vi har også medarbejdere, som ikke kan komme på arbejde,” fortæller Keld Andersen fra ABS-auto, der har forretninger i Hjørring og Brønderslev.
Den nordjyske nedlukning gælder indtil den 3. december. Keld Andersen håber, at virksomheden får en del af lave i december, men han ser ikke de store muligheder for at indhente tabt indtjening.
“Når der er lukket ned, så kører bilisterne jo ikke meget, så de laver ingen skader, og de slider mindre på bilen. Når vi rammer december, tænker folk mere på juletræer og julegaver end på bil. Hjulskift er ikke nok til at betale lønningerne, så 2020 bliver ikke noget godt år. Jeg tror, at pengeinstitutterne skal vise noget tålmodighed overfor vores branche i år,” fortsætter han.
Lønkompensation og noget kompensation for tabt omsætning vil være en hjælp, mener de hos ABS-auto, men situationen bliver stadig dyr.
“Vi er alle sammen kommet uforskyldt ind i det her, og det er træls for alle,” siger Keld Andersen.
Kontakt

Charlotte Brix Andersen
Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation
Flemming Ransborg
Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
Klaus Schultz
Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn
Christian Richter
Kommunikations- og politisk rådgiver
Lene Søbo
Grafiker og marketingkoordinator
Christian Mikkel Uldall Grøn
Web- og social medie manager
Emil Refn
Studentermedhjælper